I sportens særlige etiske reservat er det som bekendt tilladt at juble og glæde sig hæmningsløst, mens andre lider ydmygelsens smerte. Nede på alle fire, fuldstændig modløse. Som på Odense Stadion - da OB på kryds og tværs udspillede FC Nordsjælland. Og vandt 7-1, efterladende modstanderne i en tilstand af opløsning. På bundpladsen i Superligaen. Herlig fodboldfest En helt igennem herlig fynsk fodboldfest, som naturligvis fik den faste fan-tribune - hvor man ellers ikke tøver 14 sekunder med at kræve både den ene og anden træner fyret - til at gynge i begejstring og lovprisning af hjemmeholdets kortbuksede guder. Og hvor de faste, hæse grillpølse-tenorer sangprovokerede de mere afdæmpede frakkeklædte tilskuere på den fine kniv-og-gaffel-tribune til at rejse sig med generte smil og deltage i klappeglæden. Og der var dælme da også noget at glæde sig over - hvis man ikke lige havde fødderne plantet i cheftræner Christian Andersens bedrøvede kondisko. For han fik, efterhånden som de syv OB-scoringer raslede ind, sværere og sværere ved at finde den grimasse, der ku' passe, og som helst ikke skulle signalere, at han havde givet op. Men at det var en katastrofal søndag for Andersen og FC Nordsjælland, blev anskueliggjort efter en halv times spil. Steffen Højer havde scoret til 4-1 - hans tredje af dagens fire mål - og Christian Andersen følte sig tvunget til at skifte sin anfører og forsvarsdirigent Jacob Rasmussen ud. Fordi, han ikke havde sat en fod rigtigt. »Det er ikke tit, at sådan noget sker. Men det forsvarsspil, vi havde set indtil da, var så dårligt, at det hører til sjældenhederne«, lød det med stille stemme fra FCN-træneren, da de 90 minutters mareridt skulle omsættes til ord. Hurtige scoringer Inden der var spillet ti minutter, var OB foran 2-0 - først Miti på en 'frispilning' fra uheldige Jacob Rasmussen og så Højer på en flugttræffer fra Ulrich Vinzents meget smukke og bevidste aflevering fra 'langt væk' i højre side. Han spillede i øvrigt flot-flot. Jamen, var kampen forbi, inden den overhovedet var begyndt? Fornemmelsen var der, men Mads Junker såede lidt tvivl, da han få minutter senere, aldeles udækket, udnyttede Allan Olesens indlæg til et instruktionsbogs-hovedstødsmål. Men nej, det var narreværk. For Højers 3-1-scoring i det 22. minut - bolden blev tævet ind efter kombinationer med Fernando Derveld og Miti - fortalte alle på Odense Stadion, at det ville blive løjernes eftermiddag. Sådan må det jo være, når det ene hold angriber ærgerrigt, og det andet håndterer bolden med samme usikkerhed, man normalt viser i omgangen med gloende kul. Eller ovnvarme boller. Højer til 4-1 - en mavepuffer. Og Højer til 5-1 på straffespark begået mod - ja, Højer. Pause. Og helt naturligt blev anden halvleg mere boldtrilleri, nu spillede man jo kun, fordi det står i fodboldloven, at en kamp varer to gange 45 minutter. »Vi ville ellers gode være kørt videre i samme tempo, men det er altså svært at holde det høje niveau, når man fører 5-1«, lød det fra banens mest energiske, Vinzents. FCN mangler modet Dog blev det til to mål i de sidste syv minutter - to mål, der understregede klasseforskellen. »Vi skal være glade for, at OB satte tempoet ned i anden halvleg«, lød det tørt fra Christian Andersen. Han måtte erkende, at klubbens nedtur, der i øvrigt begyndte på Odense Stadion med et 4-0-nederlag 19. september - nu ni kampe uden en sejr og bare tre point af 27 mulige - har mærket spillerne. »Det er svært at få troen på et godt resultat ind i drengene, når vi ikke har vundet længe. Vi havde ellers aftalt, at vi skulle glemme alt det, der er gået forud og så ellers spille friskt til. Men når OB så scorer på sit første angreb på en kæmpe fejl i forsvaret, så tager det modet fra de fleste«, sagde Christian Andersen. Og så er det vel overflødigt at nævne, at Steffen Højer - nu Superligaens topscorer med 12 mål - smilede til højre, til venstre og til alle tv-kameraerne. Og han forklarede både sin og holdets succes med, at der nu sker noget mere fra kanterne i OB's kampe. Med Thomas Lindrup på banen og med ambitiøst spil af Søren Berg og backerne. Og at der naturligvis også sker en masse i Højers kreative samarbejde med Mwape Miti.