Når Manchester City på det nye City of Manchester Stadium i eftermiddag med en testkamp mod italienske Lazio holder generalprøve før næste weekends premiererunde i Premier League i engelsk fodbold, sidder to unge danskere på bænken hos hjemmeholdet. Målmanden Kevin Stuhr Ellegaard og forsvareren Mikkel Bischoff er i fin form efter at have deltaget i hele træningsopstarten, men for førstnævntes vedkommende kan det blive en af de sidste gange, han er med i Citys førsteholdstrup i længere tid. »Jeg vil meget gerne lejes ud snarest«, siger Kevin Stuhr Ellegaard, målmand på det danske U21-landshold. »Jeg er glad for at være i Manchester City, hvor jeg startede i november 2001, men nu skal jeg altså i gang med regelmæssigt at spille førsteholdsfodbold. Det kan blive i 1. division eller i 2. division her i England. Det er jeg klar til«. Reserve for David James Kevin Stuhr Ellegaard, der i sidste sæson nåede at få syv førsteholdskampe, er i dag reserve for David James. Peter Schmeichels søn Kasper er tredjemålmand i Manchester City lige nu. Manager Kevin Keegan leder intenst efter en erfaren målmand til truppen, og når han er fundet, er Kevin Stuhr Ellegaard altså rejseklar til en udlejningsaftale. Mikkel Bischoff, den tidligere AB'er, som for et par år siden var på vej til at slå igennem i England, er tilbage på banen efter at have haft både knæ- og ankelproblemer i længere perioder i sidste sæson.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
Kronik af Sara Al Dafaee
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen