AaB fik sæsonens første sejr, da holdet fortjent vandt 2-0 over FC Nordsjælland, der spillede så svagt, at det er lang tid siden, en modstander har ydet så lidt på Aalborg Stadion. Efter et kvarter kom AaB på vinderkurs. Jacob Sørensen gik igennem i højre side. Hans skud kunne Kim Christensen kun halvklare, så Túlio de Melo kunne sparke riposten i mål til 1-0. Kortegaard scorede og var i hopla Først 16 minutter før tid blev kampen afgjort. Indskiftede Thomas Kortegaard fik en bold, efter at den havde ramt Francis Dickoh, og talentet sparkede fladt i nettet fra 20 meter. Thomas Kortegaard var i foråret udlejet til nu nedlagte FC Nordjylland. I de 30 minutter, han var på banen, markerede han sig om en af AaB's bedste, og han er et talent, man kommer til at høre mere til. FCN skrabede bunden Mens AaB spillede betydelig bedre end i sæsonpremieren mod FC Midtjylland, så var FC Nordsjælland ringe som sjælden set på Aalborg Stadion. Holdet stillede op med kun Tommy Olsen i front. Den anden angriber Mads Junker løb forvirret rundt på venstre midtbane i store dele af kampen. FC Nordsjælland havde i første halvleg et forsøg fra Tommy Olsen, som Jimmy Nielsen dygtigt reddede, og et par småchancer i anden halvleg. Det eneste, FC Nordsjælland kan være helt sikker på, er, at vil de ikke spille bedre fodbold i de kommende kampe og ikke mindst begynde at fighte, så får de deres store problemer med at komme væk fra en af de to bundpladser. Ericsson rejst hjem AaB måtte stille op uden den stærke svenske midtbanespiller Martin Ericsson, der fik lov at rejse hjem på grund af sygdom i nærmeste familie. Det gav chancen til Jacob Sørensen, der ud over medvirken til målet til 1-0 havde et par fæle afbrændere i anden halvleg, inden han blev hevet ud. Rygter om Jimmy Nielsens fremtid Hele ugen har det i Aalborg sviret med rygter om, at den spanske 2.-divisionsklub Eliche vil have AaB's målmand Jimmy Nielsen op til den spanske sæson, der starter om et par uger. »Jeg snakkede onsdag med den tidligere landsholdspiller Henning Jensen, der er agent for den spanske klub. Han sagde, de ville komme til kampen mod FC Nordsjælland, men jeg har hørt, de ikke var der og nok vil komme til kampen mod Herfølge i næste uge«, siger Jimmy Nielsen. »Hvis pengene er store nok, vil jeg da ikke afvise Eliche, men jeg vil ikke bruge så meget tid til at tænke på det, men i stedet bruge tiden på AaB og spille godt i hver kamp. Kommer Eliche med et tilbud, skal det undersøges mange gange, om tingene er i orden. Det skal ikke gå mig, som det er gik min gode holdkammerat Christian Lundberg, da han var i Grækenland og ikke fik sine penge, men kun en dårlig behandling«, tilføjer Jimmy Nielsen. Mellemfornøjet Christian Andersen »Vi spillede lige op med AaB i første halvleg. I anden halvleg var det ikke godt nok, og de får et alt for let mål til 2-0. Meningen er at vi skal spille 4-3-3, men jeg vil godt erkende, at der ikke blev byttet nok rundt i dag hos de tre, der skal være i front«, sagde FCN-træner Christian Andersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
To radikale ministre går på orlov fra Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Er det en joke?
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Klumme af Kim Skotte
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























