Fodboldstrejke skaber tvivl om tv-penge

En kommende strejke kan komme til at koste klubberne dyrt. - Foto: Peter Hove Olesen
En kommende strejke kan komme til at koste klubberne dyrt. - Foto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

Landets bedste fodboldklubber risikerer at få en voldsom økonomisk lussing, hvis konflikten mellem Spillerforeningen og Divisionsforeningen munder ud i en strejke fra august. Såfremt kampene bliver aflyst, vil sponsorer og ikke mindst tv formentlig lukke pengepungen med et smæld. Og selv om klubberne ikke skal bekymre sig om spillerlønninger, vil der stadig være udgifter til blandt andet administration og trænere. Det er i dag TV3, der sender fra SAS-ligaen, og MTG/Viasat betaler angiveligt omkring 100 millioner kroner om året for rettighederne. Hvis en strejke bryder ud, kan det komme til at koste klubberne - først og fremmest dem, der ligger i den bedste række, men også klubber i 1. og 2. division. TV3 holdes orienteret Direktør i Divisionsforeningen, Claus Rode, er dog overbevist om, at kampene vil blive spillet på et eller andet tidspunkt - og at tv-penge derfor fortsat vil strømme ned i klubkasserne. For under en måned siden skrev Divisionsforeningen ellers, at Spillerforeningens strejkevarsel »kan betyde, at alle kommende fodboldkampe i Danmarksturneringen må aflyses«. Sådan ser direktøren ikke på det nu. »Jeg forventer, at tv-kampene bliver afviklet. Jeg ved ikke hvornår, men turneringen skal jo spilles«, siger Claus Rode. Han fortæller, at Divisionsforeningen løbende holder TV3 orienteret om udviklingen i fodboldkonflikten. Men der finder ikke egentlige forhandlinger sted om, hvad der skal ske i tilfælde af aflysninger. Tvivler på strejke Direktør i MTG/Viasat, Jørgen Madsen, lægger ikke skjul på, at en turnering med én runde er noget mindre værd end en turnering med 33 runder. Men han vil endnu ikke fortælle hvor meget mindre. »Hvis strejken kommer, så har vi selvfølgelig meget klare holdninger til, hvad der skal ske. Men vi vil ikke blande os nu«, siger Jørgen Madsen, der har svært ved at tro, at strejken kommer. »Det er virkelig specielt, hvis man ikke kan blive enige. Det handler jo om tilskuere og seere. Og om fans, der bliver snydt«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her