Real Madrids sportsdirektør, Jorge Valdano, undskylder over for klubbens tilhængere via internettet; hans højre hånd, den tidligere topspiller Emilio Butragueno, siger, at det spanske storhold i de seneste uger har været ude i et frit fald; og overalt i internationale fodboldkredse spærres øjnene op over den voldsomme nedtur, som den kongelige klub er ude i. »Det er svært at finde en forklaring på det, der sker. Jeg kan kun bede om tilgivelse fra alle vore supportere og forsikre dem om, at vi er i fuld gang med at analysere situationen«, skriver Valdano på Real Madrids hjemmeside efter den foreløbige bundskraber - 1-2-nederlaget mod længst nedrykningsdømte Murcia, der markerede en trist rekord i den ellers så hædervante forenings historie. Fjerde nederlag i træk Det var nemlig Real Madrids fjerde nederlag på stribe - tre point i seks kampe er det blevet til - og så sort en serie har klubben aldrig tidligere registreret. »Det er fuldstændig unormalt, hvad der foregår i øjeblikket, men jeg vil ikke bebrejde spillerne noget. Det er, som om vi er inde i en ond cirkel. Alt går os imod, og det, holdet er ude for, må betegnes som et frit fald«, konstaterer Butragueno over for sportsavisen Marca. Mod Murcia var en del af modgangen selvforskyldt, idet David Beckham blev vist ud efter 35 minutter for at svine den ene linjedommer til, og det fortæller en hel del om, at resultaterne har tæret gevaldigt på psyken. Det røde kort betyder, at Real må undvære det engelske idol, når klubben i weekenden hjemme mod Real Sociedad skal søge at udnytte den sidste spinkle chance for direkte adgang til Champions League. Trænersæde er varmt Det kræver, at Real Madrid tilbageerobrer den andenplads fra Barcelona, som gik fløjten efter fiaskoen mod Murcia, men foruden Beckham har madrilenerne Zinedine Zidane og Guti i karantæne mod Sociedad. Derfor er det sandsynligt, at Real Madrid må ud i kvalifikation til Champions League, og det medfører en alvorlig økonomisk bet, eftersom en planlagt og særdeles givtig Asienturné som optakt til den spanske sæson må aflyses. At træner Carlos Queiroz under disse omstændigheder er genstand for et enormt pres, forekommer indlysende, og spekulationerne omkring hans afløser er da også i fuld gang. Det varmeste navn lige nu er den tidligere spanske landstræner Juan Antonio Camacho, som er ansat i Benfica.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Klassiker kollapser totalt på Det Kongelige Teater
-
Partileder kritiseres for møder med kontroversiel Trump-støtte: Det »ligner femtekolonnevirksomhed«
-
Dialogen er klasser over, hvad man er vant til
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
-
»Velkommen Mark – du er blandt venner her«. Europa tager imod nær ven midt i Trumps trusler
-
Ekspert: Trumps plan kan koste dyrt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema
Se fotoserien, der vandt guld: Overrasket fotograf fandt 1.000 udryddelseslejre - og så kiggede han opad
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Klumme af Lotte Folke Kaarsholm
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























