De tredobbelte danmarksmestre fra Kolding og fynske GOG kunne slippe jublen løs efter at have elimineret henholdsvis Skjern og AaB på udebane i anden runde af mændenes DM-semifinaler. Kolding og GOG havde begge sejre i bagagen fra de første semifinaler, der blev spillet for en uge siden. Der er tradition for nervepirrende tætte opgør, når Skjern og Kolding støder sammen - som de gjorde det i sidste års finale om DM-guldet. 12 ud af 15 kampe i de seneste fem sæsoner er endt med en målforskel på to mål eller mindre. Tradition for tætte opgør Det første semifinaleopgør blev da også en intens gyser, hvor Skjern satte en pauseføring på syv mål over styr og blev besejret med to mål af de forsvarende mestre fra Kolding. Og det blev tæt, da de to hold mødtes i Atletion i Århus foran 3.175 tilskuere. På trods af nederlaget i den første semifinale havde Skjern-træner Anders Dahl-Nielsen fået blod på tanden. »Vi har bevist, at vi kan knække Kolding i én halvleg - nu skal vi vise, at vi kan gøre det igennem en hel kamp«, sagde han inden kampen til TV 2. Og det lykkedes igen for hans mandskab at slippe bedst fra 1. halvleg - denne gang dog kun med en tomåls-føring. Skjerns målmand Sune Agerskov diskede op med stribevis af klasseredninger og havde en redningsprocent på over 50, mens Kolding-spillerne havde svært ved at komme over kanterne. Men i 2. halvleg skruede Kolding igen op for effektiviteten. Efter fem minutter var Skjerns føring skudt væk, og selv om de to mandskaber fulgtes ad langt ind i halvlegen, sad man hele tiden med følelsen af, at Kolding havde kampen fuldstændig under kontrol. Koldingenserne fik gang i kontraløbene, mens skjernboerne løb panden mod et solidt 5-1 forsvar. Koldings stregspiller Pelle Linders viste klasse og sendte bolden i nettet seks gange, holdkammeraterne Bo Spellerberg og Boris Schnuchel scorede hver fem gange. Det bragte Kolding frem til slutresultatet 30-27 og de medrejsende fans skrålede i kor: »Her lugter lidt af guld, her lugter lidt af guld«. GOG eksploderede Men hvis den liflige lugt af guld fortsat skal til Kolding igen efter sæsonen, skal holdet knække GOG i finalen. Fynboerne blev mødt af 3.900 feststemte tilskuere i Gigantium i Aalborg. Med en sejr ville AaB fremtvinge en tredje og afgørende semifinalekamp tirsdag. Og i lang tid så det ud som om, det skulle lykkes det ihærdige hjemmepublikum at løfte de rød og hvid-blusede sejrrigt igennem den tætte og intense kamp. AaB var i det meste af kampen foran med et par mål. Men i det sidste kvarter eksploderede kampen og scoringsfrekvensen blev skruet kraftigt i vejret. Det var dog især fynboerne der satte sig på kampen. Anders Eggert fra GOG fik gang fik sendt bolden i nettet ikke færre end 12 gange - Kasper Nielsen bombede syv mål i maskerne. Det kunne AaB ikke gøre så meget ved og tilskuerne i Gigantium rejste sig op mod slutningen af kampen og klappede taktfast som tak for god underholdning. Kampen endte 35-31 i fynboernes favør. Den første finale mellem Kolding og GOG bliver spillet på lørdag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sjældent har man set et nyt dansk navn ramme sit publikum så hårdt og så rent
-
»Det husker jeg ikke« Trump-ministerens forklaringer i Kongressen skærper presset om Epstein-forbindelser
-
Jeg har aldrig oplevet noget lignende
-
»Jeg har obduceret nogle af de køer, der har fået Bovaer. Jeg har set blødninger i vommen«: Fagfolk og politikere retter skarp kritik af ny rapport
-
Sofie Linde til læser: Det kan virke. Det har bare ikke virket for dig
-
Klarlund til læser: Lad mig slå det helt fast én gang for alle. Det er en myte
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Anders Jerichow
Debatindlæg af Louise Haltrup Borgen
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind




























