Det danske forsvar skal holde et meget vågent øje med Dimitar Berbatov, når Danmark møder Bulgarien i den anden kamp ved EM-slutrunden i Portugal. Onsdag aften viste Bayer Leverkusen-angriberen igen sin farlighed, da Bulgarien vandt 3-0 i venskabskamp mod Cameroun. Syv minutter inde i kampen sendte Berbatov bolden i mål bag den afrikanske målmand Idriss Carlos Kameni, og det var også stillingen ved pausen. Kort ind i anden halvleg fik Camerouns Lucien Mettomo det røde kort, og det gav muligheder til værterne. Minuttet efter udvisningen fik Bulgarien et straffespark, som Berbatov eksekverede. Det var anden landskamp i træk, at Berbatov lavede to mål. Udvisningen blev dyr for de afrikanske gæster, for to minutter efter straffesparket gik det galt igen. Zdravko Lazarov lavede målet til 3-0, der også blev kampens slutresultat.
Bulgarien ligner svær modstander før EM
Lyt til artiklen