To meget formstærke tophold mødes i Parken, hvor Esbjerg indtil videre i fem forsøg ikke har prøvet at få så meget som et enkelt lille point mod den københavnske fodboldfusion. »Så det må vi jo gøre noget ved«, siger Esbjergs træner, Ove Pedersen, der må undvære skadede Hans Henrik Andreasen, mens vestjyderne til gengæld har fået lappet både Tommy Løvenkrands og Jan Kristiansen sammen efter onsdagens hårde kamp mod FC Midtjylland. 17.35 FCK -Esbjerg FC København må undvære skadede Jörgen Pettersson og karantæneramte Bora Zivkovic, hvoraf det sidste er mest kritisk, eftersom træner Hans Backe er ved at være i bekneb for forsvarsspillere. Christian Traoré er med i truppen, men en mulighed kan også være, at Hjalte Nørregaard bliver rykket ned som højre back. Erik Mykland træner fortsat ikke med truppen. Tidligst på mandag kan nordmanden være tilbage på græs, og ikke ret meget tyder på, at han kan være med i kampene mod Real Mallorca og Brøndby i næste uge. 15.00 Frem - AGF Sidste gang AGF var på besøg i Valby Idrætspark, var århusianerne via en sejr på 4-1 med til at lægge grunden for den senere fyring af Frems tidligere træner, Ole Mørk. Nu er der også en ny mand i trænersædet hos AGF, og Sören Åkeby skal forsøge at følge debutsejren over AB op med yderligere tre point mod et af de andre hold i bundstriden. Til det formål må svenskeren undvære karantæneramte Josta Dladla. Han afløses af Henrik Bøgebjerg, men ellers er der ingen ændringer i truppen. Anfører Leon Andreasen ville gerne have spillet med en skinne på sin brækkede arm, men den chance ønsker den nye AGF-træner ikke at tage. Århusianerne rejste i øvrigt allerede i går til København - dels for at lade op i fred og ro, dels for at Sören Åkeby kunne lære sit nye hold endnu bedre at kende uden for banen. Hos Frem er anfører Søren Krogh blevet klar efter sin fiberskade og indgår derfor for første gang i en trup udtaget af Ebbe Skovdahl, som dog ikke regner med, at midtbanespilleren kan klare 90 minutter på banen. 15.00 AB-Viborg Hjemmeholdet kan som den kun tredje klub i Superligaens historie nå op på ti nederlag i træk, hvis det heller ikke bliver til point i dagens hjemmekamp mod Viborg. I den forbindelse hjælper det ikke, at holdets anfører og efterårets bedste AB'er, Jesper Sørensen, afsoner karantæne efter at have fået for mange advarsler. Til gengæld vender både Brian Gellert og Kenny Thorup tilbage efter en tur i skammekrogen, mens Michael Johansen og Christian Karlsson er blevet deres skader kvit og indgår i træner Henrik Jensens trup på 16 spillere. Også Viborg har klubbens anfører, Ralf Pedersen, i karantæne, men ellers vender træner Ove Christensen tilbage til Gladsaxe Stadion med et hold, der i øjeblikket er garant for underholdning og mange mål. Kun i en af Viborgs seneste seks kampe er der scoret under tre gange. I håbet om stor opbakning har AB i øvrigt besluttet at halvere billetpriserne til kampen mod Viborg. Det betyder, at voksne går ind for 50 kroner, mens børn og pensionister betaler 25 kroner. 15.00 FCN - OB Skaderne vælter tilsyneladende ned over FC Nordsjællands hårdt prøvede træner, Christian Andersen, der derfor venter helt indtil her i formiddag med at udtage sin trup til kampen mod OB. »Man siger, at et uheld sjældent kommer alene, og det kan vi til fulde tilslutte os i øjeblikket. Flere af de bærende kræfter fik skader i onsdagens hårde dyst mod Herfølge. Forhåbentlig får sundhedssektoren lappet de fleste af dem sammen, så vi ikke igen skal omrokere på alt for mange pladser«, siger Christian Andersen, hvis hold ikke har vundet siden september måned. På positivsiden er til gengæld, at nordsjællænderne foreløbig har vundet tre ud af tre kampe på hjemmebane mod OB, siden holdet rykkede op i Superligaen under navnet Farum Boldklub. Det håber fynboerne naturligvis at ændre på i dag, hvor rækkens farligste angrebsduo i form af Mwape Miti og Steffen Højer igen er samlet, efter at sidstnævnte havde karantæne mod Viborg i onsdags. Også Thomas Lindrup vender tilbage i en udvidet trup på 17 mand. 15.00 Herfølge - AaB For første gang under vikartræner Søren Kusk prøvede AaB's spillere onsdag aften at forlade banen som tabere, og i dag skal de så klare sig uden klubbens største profil, Michael Silberbauer, der afsoner karantæne. Samtidig er Stefan Schmidt indlagt på Aalborg Sygehus med en kraftig betændelse i halsen, som lægerne har haft svært ved at diagnosticere. Dermed er nordjydernes midtbane stærkt svækket, men til gengæld skulle angrebet igen have lidt saft og kraft, eftersom både Christian Lundberg og David Nielsen vender tilbage, efter at de begge sad uden for i nederlaget på 1-0 til FC København. I dagene efter den kamp har AaB's anfører, Thomas Bælum, i øvrigt skabt lidt uro i optakten ved at melde ud, at han ikke er tilfreds med AaB's udspil om en forlængelse af den nuværende kontrakt, der udløber 31. december. I stedet er han nu klar til at indlede forhandlinger med interesserede klubber både i Superligaen og udlandet. Hos Herfølge glider Anders Feldstedt ud af truppen på grund af en skade. Til gengæld er Jeppe Vestergaard klar igen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ekspert: Trumps plan kan koste dyrt
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
-
»Det hele handler om ham. Det er jo det, der er problemet«
-
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Hizbollah har nu fået fingrene i et våben, der er yderst svært at forsvare sig imod
-
Derfor blev familien på Vesterbro ved jernbanesporene
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Serie
Klumme af Christian Jensen




























