Det var bund mod top i Farum, men jævnbyrdigheden var ikke uventet stor, da FC Nordsjælland tog imod Esbjerg, for FCN er bedre end placeringen på tabellen viser. Men nordsjællænderne måtte nøjes med 1-1 og har stadig kun vundet én gang i Superligaen i fodbold, hvor vestjyderne kun har lidt et eneste nederlag. For første gang i denne sæson (i Superligaen) måtte Esbjerg-træner Ove Pedersen ændre på en enkelt plads på det vestjyske tophold. Erik Wahlstedt - der leverede en glimrende indsats - kom ind på højrebackpladsen, og den unge, talentfulde Jacob Poulsen blev rykket frem på midtbanen som erstatning for den skadede Tommy Løvenkrands. Superstart Netop Jacob Poulsen sørgede for en superstart til gæsterne, da han driblede sig fri og fladt scorede til 1-0 til Esbjerg efter få minutter. Målet chokerede FCN-spillere, der var længe om at finde sammen og få fasthed over fremspillet. Vestjyderne spillede enkelt og hurtigt fremad banen, mens hjemmeholdet brugte for mange afleveringer til at komme op mod Esbjerg-målet. Det blev ændret, efter at Francis Dickoh fik udlignet fra få meters afstand i en situation, hvor Esbjergs-målmand Lars Winde halvklarede et hovedstød. Målet tilførte hjemmeholdet den fornødne gejst og selvtillid. Den altid energiske og løbestærke Thomas Andreasen fik god kontrol over midtbanen sammen med Anders Alding. Oppe foran skabte David Rasmussen uro i gæsternes forsvar med mange gode ryk, og nordsjællænderne fik præcision i pasningerne. Fornuft og overblik Francis Dickoh optrådte med stor fornuft og overblik i FCN-forsvaret, og sammen med den solide Martin Birn fik de tæmmet Esbjerg-topscorer Tommy Bechmann, som virkede noget opgivende og humørforladt i sit spil. Han havde fået nogle knubs og valgte at forlade banen efter første halvleg. Efter pausen arbejdede Jerry Lucena, der var initiativrig og tog nogle gode dybdeløb, og Hans Henrik Andreasen sig på Esbjergs centrale midtbane godt ind i kampen, hvor forsvarerne var bedre end angriberne. Kjetil Petersen optrådte med ro og sikkerhed i Esbjergs bageste geled, og i begge ender af banen var det svært at skabe åbne chancer. Den defensive organisation var i orden på begge hold, og f.eks. en spiller som Jan Kristiansen fik ikke megen plads til at vise sin skudstyrke. Og når han fyrede af, var præcisionen ikke god nok. Lumsk tværaflevering Hans Henrik Andreasen testede Jan Hoffmann med et fint flugtforsøg, og FC Nordsjællands Dennis Sørensen headede lige over mål hos Lars Winde. Senere fik Sørensen ikke ordentligt ram på en lumsk tværaflevering, så Esbjerg-målmanden kunne klare let. Angriberne manglede skarphed (bl.a. Jess Thorup på en stor chance i de sidste sekunder) og ordentlig gennembrudskraft i det spændende opgør, der bragte Esbjerg på førstepladsen, hvor holdet lå indtil Brøndby vandt 1-0 over OB.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview