FC København har aldrig været tættere på Champions League. Det må være konklusionen efter de danske mestres besøg hos Rangers på Ibrox Stadium, hvor københavnerne i det første af to kvalifikationsopgør mod skotterne ikke alene via 1-1 sikrede sig et strålende udgangspunkt inden returkampen i Parken om to uger. Skuffende skotter Svenske Hans Backes mandskab viste sig også at være fuldt på højde - og til tider klart bedre end det skotske hjemmehold, der i høj grad skuffede et håbefuldt hjemmepublikum i Glasgow. Her havde omkring 500 FCK-tilhængere - heraf en del i kilt - i dagens løb sat lidt ekstra kolorit på byens centrum, og da de allerede halvanden time før kampstart indtog deres lille hjørne af Ibrox, var det til nyheden om, at Peter Nielsen overraskende havde meldt sig klar til kamp. Nielsen med FC Københavns anfører var på forhånd stærkt tvivlsom, men en sidste test viste sig positiv for kaptajnen, der dermed indtog sin faste plads ved siden af Erik Mykland på den centrale midtbane. Tilstedeværelsen af 35-årige Peter Nielsen rutine skulle hurtigt vise sig betydningsfuld, da Rangers efter otte minutter fik en drømmestart, som kunne have knækket en del andre gæstende mandskaber på skotternes imponerende hjemmebane. Løvenkrands på pletten Et indledende pres i FC Københavns højre forsvarsside resulterede i et frispark, som den spanske U21-landsholdspiller Mikel Arteta sparkede tæt ind foran mål i den mest ubehagelige højde for et forsvar. Balázs Rabózcki nåede ud til indlægget, men FC Københavns ungarske keeper fik kun slået bolden videre på tværs af mål, hvor danske Peter Løvenkrands let kunne bringe Rangers foran mod sine landsmænd. Dansk overtag Scoringen udløste naturligvis et orkanagtigt brøl på det gamle stadion, men de danske mestre undgik den værste panik og bevarede i stedet tålmodigheden i både opdækning og opspil, hvilket faktisk langsomt førte til et mindre overtag mod de skotske værter. Rangers var godt nok fortsat farlige på spredte chancer, men specielt Thomas Røll og Sibusiso Zuma holdt i høj grad hjemmeholdet beskæftiget defensivt, og da Zuma et par gange havde bragt sig selv på skudhold, begyndte den første piften at kunne høres fra hjemmepublikummet i Glasgow. Tobiesen tæt i duellerne med Løvenkrands I den anden ende forsøgte Rangers som regel at isolere Peter Løvenkrands i direkte duel med Ole Tobiasen, men selv om det langt fra altid så elegant ud, fik FCK-backen spillet sig ind i kampen, og på trods af stillingen 1-0 kunne de danske mestre faktisk gå til pausen med en god portion optimisme. Den blev ikke mindre i anden halvleg, hvor stjernerne fra Rangers FC virkede decideret rystede over gæsternes pres og evne til at holde fast i bolden. Todi udlignede Fem minutter efter pausen kom belønningen da også. Unge Hjalte Nørregaard sparkede fuld af selvtillid på mål langt udefra, men bolden nåede kun indtil kanten af straffesparksfeltet, hvor den via ryggen på Craig Morre landede for fødderne af Todi Jónsson. Med ryggen til mål fik den færøske angriber drejet rundt, og med et fladt skud i det lange hjørne gav han FC København den udligning og det udebanemål, som stiller returkampen i et helt andet lys. Til stor utilfredshed for de 47.000 tilskuere på Ibrox lykkedes det nemlig uden de store problemer for gæsterne at få spillet drømmeresultatet i hus. Nu skal arbejdet gøres færdigt i Parken.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Nu fylder jeg 70, og det synes jeg faktisk er klamt«
-
»Altså, er det virkelig sådan, at kvinder i 2026 ikke må være sammen med mange mænd?«
-
Elisabet Svane: Løkke kunne sagtens have holdt mødet hemmeligt – men han vil sende et signal
-
Tidligere havde han nemt ved at finde job. Nu har Kenneth Hemstedt søgt forgæves 140 gange
-
Så skal der igen bides negle
-
Dramatiske kaffetal i hjemmeplejen udløser alarmklokke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Anders Jerichow
Han har sammenlignet løberne omkring Søerne med en hel intensivafdeling
Lyt til artiklenLæst op af Thomas Bredsdorff
00:00




























