For første gang siden 1991 tager den danske trup fra et VM i badminton uden en medalje i herresingle. Det stod klart, da Kenneth Jonassen efter halvanden times drama tabte til kineseren Xia Xuanze med cifrene 17-14, 12-15, 15-10. 'Tomhed' Ikke desto mindre var såvel det danske som det kinesiske spil en medalje værdig. »Lige nu sidder jeg tilbage med en tomhed, der er svær at beskrive. Det, jeg har arbejdet frem mod så længe, er overstået og desværre ikke med det resultat, jeg havde håbet på. Alligevel er jeg stolt mit i skuffelsen - stolt over at kunne yde sådan en præstation«, sagde Kenneth Jonassen, der var seedet til finalen oven på en sæson fuld af gode resultater. Fire spildte sætbolde Og kvartfinalen var så sandelig tæt på at byde på endnu et. Kenneth Jonassen havde fire sætbolde i første sæt uden at kunne udnytte dem. Xuanze rykkede for tidligt I særdeleshed ærgrede han sig over, at Xia Xuanze på én af dem tilsyneladende rykkkede ulovligt hurtigt frem på en kort serv. »Jeg gjorde dommeren opmærksom på det, men han var ikke til at hugge eller stikke i«, konstaterede Kenneth Jonassen, der havde sin sidste føring ved 9-8 i tredje sæt. Små marginaler »På det tidpunkt tog jeg en chance og rykkede frem til nettet med forventning om, at han ville droppe. I stedet løftede han bolden godt ned i baghåndshjørnet og vandt duellen. Havde det været den rigtige af de nødvendige chancer, man skal tage, at gå frem, var jeg kommet på 10-8. Og så havde kampen set helt anderledes ud«, forklarede Kenneth Jonassen. Han mente, at den slags detaljer tydeligt beskriver, hvor små marginaler det var, der afgjorde kvartfinalen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø