For dansk cykelsport bliver 2003 et skæbneår. De to etablerede firmahold Team CSC og Team fakta kører indtil videre på de sidste sponsormidler og jagter nye bidragydere eller forlængelse af de eksisterende kontrakter, hvis det professionelle eventyr efter en række succesrige sæsoner ikke skal falde til jorden med et brag. Og på tilsvarende vis er Danmarks Cykle Union nået til afslutningen af et tiårigt samarbejde med hovedsponsoren Post Danmark. Ganske vist er der ingen umiddelbar udsigt til, at sidstnævnte alliance brydes, men DCU's direktør Jesper Worre føler trods alt, at unionen er inde i et eksamensforløb, hvor der konstant kræves organisatoriske toppræstationer for at leve op til den pengeydende virksomheds forventninger. »Vi kan ikke læne os tilbage og tro, at alt bare er fryd og gammen, så derfor har vi også bestræbt os på ikke alene at holde niveauet, mens også tilføre vores mest betydende, udadvendte aktivitet, Post Danmark Rundt, nye spændende elementer«, siger Jesper Worre, der i går kunne afsløre, hvordan det største årligt tilbagevendende idrætsarrangement på hjemlig grund med en tilskuerskare på omkring en halv million, er tænkt afviklet 12. til 16. august. »Jeg er sikker på, at både Team CSC og Team fakta satser meget stærkt på at indtage hovedrollerne på hjemmebane. Og jeg håber da også, at Post Danmark Rundt kan være med til at styrke de to hold i sponsorsammenhæng, for det vil være katastrofalt for dansk cykelsport, hvis et af dem eller begge må lukke med årets udgang«. Endnu har Jesper Worre ingen detaljer om de 16 deltagende mandskaber i Post Danmark Rundt, men han har en klar fornemmelse af, at interessen for at være med er stærkt stigende, og derfor har han også valgt at vente lidt med engagementerne. Til gengæld har han ruten på plads i mindste detaljer. 1. etape på 170 km går fra Skagen til Aalborg, og derefter ser ruteføringen således ud: 2. etape Hobro-Århus 220 km, 3. etape Hammel-Kolding 185 km, 4. etape Middelfart-Faaborg 100 km, 5. etape Svendborg-Svendborg 15 km enkeltstart og 6. etape Korsør-Frederiksberg 170 km. Det helt afgørende nye i planlægningen skal findes på den korte 4. etape, der traditionelt går forud for fredag aftens enkeltstart. Sædvanligvis har den budt på glimrende muligheder for sprinterne, men i den aktuelle udgave udspilles finalen på en krævende strækning i Svanninge Bakker, hvor der så absolut kan vendes op og ned på alle beregninger.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen