John 'Faxe' Jensen og Michael Laudrup har det godt sammen, både på og uden for banen. Deres samarbejde fungerer så godt, at John 'Faxe' Jensen sagtens kan forestille sig, at de kan fortsætte som trænerduo på langt sigt - i Brøndby, i udlandet eller måske, hvem ved, som landstrænere i Danmark engang, når Morten Olsen er stoppet. Det siger John 'Faxe' Jensen til Politiken i træningslejren i Tyrkiet. 'Vi er Wenger og Rice' »Jeg har tænkt lidt over, hvem vi kan sammenligne os med, og jeg synes, at Michael og jeg ligner trænerduoen i Arsenal, Arsené Wenger og Pat Rice«, siger John 'Faxe' Jensen. Michael er ligesom Wenger tænkeren, en lidt mere rolig og stille træner og manden med det endelige ansvar, og jeg er ligesom Pat Rice ham, der pisker spillerne og råber fra sidelinjen under kampene«. »Men«, skynder 'Faxe' sig at tilføje, »ingen af os træffer en beslutning om fremtiden før om otte-ni måneder. Hvad vore overvejelser ender med, er svært at sige. Det kan være, at vi bliver sammen i Brøndby, eller at vi følges ud i Europa. Men det kan jo heller ikke udelukkes, at Michael tager alene til udlandet, og at jeg bliver - jeg kunne da godt se mig selv som cheftræner i Brøndby på et tidspunkt«. Laudrup trak i Faxe At Michael Laudrup blev ansat som træner i Brøndby, havde afgørende betydning for, at John 'Faxe' Jensen vendte tilbage til sin hjerteklub, hvor han som spiller var med til at vinde DM ni gange. »Jeg så på, at Michael med sin erfaring fra udlandet og landsholdet kunne give mig noget, og at Brøndby som klub bare er den bedste i Danmark. I Brøndby kan jeg blive en bedre træner, og jeg ved jo, at Brøndby hvert år spiller med om mesterskabet og som regel er med i en international turnering«. Tilbud fra den engelske 1. division John 'Faxe' Jensen havde sagt op i Herfølge - hvor han først blev mester og derefter rykkede ud af Superligaen med mesterholdet - inden han på et sent tidspunkt fik et tilbud fra Brøndby, en måneds tid, før han begyndte sammen med Laudrup. »Jeg kunne være blevet manager i en engelsk 1.-divisionsklub, og jeg overvejede en mulighed for at gå ind i agentvirksomhed og blive rådgiver i et stort engelsk firma. Jeg fik tilbud om at blive landstræner på Færøerne - men jeg foreslog, at færingerne i stedet skulle overveje at ansætte Lars Olsen eller Henrik Larsen«. Ikke et trin nedad »Jeg betragter det bestemt ikke som et trin ned ad rangstigen at blive assistenttræner i Brøndby. Med Michael som cheftræner vil jeg sige, at jeg har taget et skridt opad. Han giver mig indflydelse og ansvar, og vi lærer af hinanden. Michael har jo kun været assistenttræner i to år og cheftræner i lidt over et halvt år, så han har også en del at lære«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø