Sønderjylland står umiddelbart foran at miste en af sine mest kendte idrætsklubber og reklamesøjler. I søndags missede Vojens IK adgangen til årets slutspil og dermed indtægter i størrelsesordenen 300.000-400.000 kroner, og det bliver nu de penge, der kan vælte en af landets blot ni tilbageværende eliteishockeyklubber. Vojens har meldt ud, at klubben formentlig vil trække holdet fra den bedste ishockeyrække og holde helt op med at eksistere fra på fredag, hvis ikke Vojens IK får de forventede slutspilsindtægter. De andre klubber skal hjælpe Med Hvidovres konkurs i januar mistede Vojens 12 point, mens de nærmeste konkurrenter fra Frederikshavn ikke mistede et eneste point. Samtidig vil 1.divisionsklubberne ikke spille kvalifikationskampe til landets bedste række, og dermed ender Vojens helt uden kampindtægter. På torsdag skal klubberne og Danmarks Ishockey Union (DIU) stemme om forslaget til en udvidelse af slutspillet, så Vojens kan undgå en konkurs. Næstformanden i Vojens IK, Klaus Rasmussen mener, at det er rimeligt, at den danske ishockeyverden støtter Vojens, fordi klubben ikke selv er skyld i den ulykkelige situation. Pressionsagtig metode Danmarks Ishockey Union kalder det for pression, når Vojens IK truer med at begære sig konkurs, hvis ikke klubben får dispensation til ekstraordinært at komme med som niende hold i slutspillet i ishockeyligaen. Formanden i DIU, Peter Berg, mener, at de alvorlige trusler mest drejer sig om at skaffe sig stemmer, når repræsentantskabsmødet på torsdag skal afgøre Vojens' videre skæbne. »Klubben har jo sagt meget direkte, at man vil indgive konkursbegæring på fredag, hvis beslutningen går dem imod. Og det vil man de fleste andre steder kalde lidt pressionsagtigt«, siger Peter Berg til Ritzau. Derudover vil han hverken kommentere sin egen eller DIU s holdning til ansøgningen om dispensation fra Vojens. Men han regner med, at unionens bestyrelsesmedlemmer vil blive stillet frit, så de kan stemme efter egen overbevisning.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen
Da min mor havde mest brug for os, havde vi ikke længere brug for hende
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen