0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Viborg fandt drømmespillet frem mod Herz

Viborg har dermed tre sejre af tre mulige i kvindernes Champions Leagueog og står med det ene ben i kvartfinalerne.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På forhånd var det forventet, at ungarske Herz Budapest ville være en af de hårdeste konkurrenter til Viborg i årets udgave af kvindernes Champions League, men hjemme i Viborg Stadionhal sendte Ulrik Wilbeks grønblusede spillere et klart signal om, at der skal helt andre udfodringer til, hvis ikke 2003 endelig skal blive året, hvor det danske mesterhold for første gang tager trofæet i den fornemste europæiske klubturnering.

Hele 34-26 vandt hjemmeholdet i en kamp, der sagtens kunne have udviklet sig til en endnu større ydmygelse af de ungarske gæster, hvis Viborg havde været lidt skarpere i afslutningerne - og lidt mere konsekvente i kampens afslutning, hvor Herz fik lov til at kæmpe lussingen ned på under ti scoringer.

Optimistisk Wilbek
Set fra Ulrik Wilbeks side var det dog skønhedsfejl, og ganske utraditionelt var Viborg-træneren faktisk efter kampen så tilfreds med sit hold, at han påtog sig noget, der kunne minde om en favoritrolle til at vinde det eneste store trofæ, han mangler inden for kvindehåndbolden.

»Hvis vi holder det samme tempo i spillet som i dag, er det svært at se, hvem der skal kunne følge med os. Foreløbig er vi stort set sikre på at gå videre fra den indledende pulje, så nu handler det om at tage førstepladsen. Det gør vi, hvis vi vinder de to næste kampe mod Leipzig og Nordstrand, for så kan vi tillade os at tabe med otte mål i Budapest, og det tror jeg ærlig talt godt, at vi kan klare«, lød det efter kampen fra Wilbek, der især havde store roser til Lotte Kiærskou.

Kiærskou i vellykket comeback
Den uheldige bagspiller vendte for første gang tilbage til håndboldbanen efter den håndskade, der holdt hende ude af den succesfulde EM-slutrunde i december, og Kiærskou gjorde med tre scoringer og flere flotte afleveringer god fyldest på højre back som erstatning for den skadede hollænder, Natasja Burgers.

Ulrik Wilbek kunne nu sagtens have nævnt samtlige Viborgs spillere i sin roserunde, for kollektivet fungerede i perioder optimalt, og i de første ti minutter af anden halvdel var der reelt tale om drømmehåndbold i det jyske.

Otte scoringer i træk
Ved stillingen 16-13 slog hjemmeholdet over på 'superspeed', og mens ungarerne fortvivlet så til, scorede Viborg ikke færre end otte mål i træk, og da Herz Budapest endelig fik brudt stimen, svarede en storspillende Christina Roslyng med det samme igen med en perfekt udført vip-scoring efter oplæg fra Katrine Fruelund.

Det var 11 gang på otte år, at de to hold tørnede sammen, og gæsternes to største stjerner, Agnes Farkas og Eszter Siti, gjorde deres bedste for at holde Viborgs føring nede, men til sidst blev frustrationerne over medspillernes utal af tekniske fejl for store for Farkas, som derfor sluttede kampen på tribunen efter tre udvisninger og dermed diskvalifikation.

Astrup i særklasse
Helt i særklasse på banen denne søndag eftermiddag var da også Viborgs egen lysende stjerne, playmaker Heidi Astrup, der på 14 forsøg sendte bolden i nettet 11 gange og dermed bragte sin samlede scoring i årets Champions League op på 33 mål i bare tre kampe.

Kræfter i Viborgs erhvervsliv gør i øjeblikket deres bedste for at holde på den tidligere landsholdsspiller, der ikke har forlænget sin kontrakt og i stedet har ført forhandlinger med ambitiøse FCK Håndbold om et muligt skifte inden næste sæson.

Lige nu handler det imidlertid fortsat om årets udgave af Champions League, hvor Viborg allerede efter tre kampe med seks point ligner en sikker deltager i kvartfinalerne - og på længere sigt en mulig vinder af hele turneringen.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere