Både Viborg og Ikast/Bording fik en god lodtrækning, da puljerne i dette års Champions League i kvindehåndbold blev fordelt. Viborg møder de tyske mestre fra HC Leipzig, Herz Budapest fra Ungarn og Nordstrand 2000 fra Norge. Ikast/Bording trak østrigske Hypo Niederösterreich, norske Larvik, hvor Lene Rantala står på mål, samt det polske hold Montex Lublin. GOG og Slagelse mødes i EHF Cuppen Viborg kalder modstanderne attraktive rent sportsligt, og i Ikast er træner Christian Dalmose også godt tilfreds. »Vi har fine muligheder for at avancere. Det var godt, at vi undgik den mørkeste del af Østeuropa«, siger Christian Dalmose. I EHF Cuppen møder GOG og Slagelse hinanden, Randers Hk møder jugoslaviske Duvanska Industrija Nis, mens Kolding trak det bulgarske hold Etar Veliko 64 Tarnovo i Pokalvindernes Cup.
Håndbold: God lodtrækning for danske hold i Champions League.
Lyt til artiklen