I de fleste andre idrætsgrene skaber det ikke lige frem euforisk stemning, at der dagen inden en landskamp er solgt 135 billetter, men i Dansk BordTennis Union er der begejstring over forhåndsinteressen til tirsdagens Europaligakamp i Århus. 10-15 gange mere end normalt Det umiddelbart beskedne antal bestillinger er nemlig 10-15 gange flere end normalt, og dermed er det oplagt, at der som flere gange tidligere vil være fyldt med de 700 tilskuere, som Århus Gl. Stadionhal kan rumme, når Danmark møder Tyskland anført af Europas p.t. højest rangerede spiller, 21- årige Timo Boll, verdens nummer tre. Danmarks højest rangerede er den jævnaldrende Michael Maze, der fra månedens start som nummer 37 for første gang har Allan Bentsen (nummer 56) under sig på verdensranglisten. »Det betyder utroligt meget for mig, at jeg nu er foran Allan«, erklærer Michael Maze med så høj stemme, at han er sikker på, at Allan Bentsen også kan høre det. Det er svært at undgå, eftersom de to sidder sammen i bilen på vej til Århus fra mandagens træning i Brøndby. Michael Mazes fremgang skyldes til dels sidste måneds sejr i den første Europaligakamp mod Belgien, da Danmark vandt overraskende klart 3-0 og dermed har fået et perfekt afsæt i Superdivisionen, hvor der spilles om seedningerne til forårets EM-stævne i Italien. Ingen succes i Bundesligaen Til gengæld har Michael Maze haft meget lidt succes i Bundesligaen, hvor han har tabt sine seneste syv singlekampe på stribe, blandt andet mod Timo Boll. Da Borussia Düsseldorf i weekenden tabte 6-1 og dermed blev bundprop i Bundesligaen, var det dog uden Michael Maze. »Min kontrakt med Düsseldorf omfatter kun tyve kampe, så i samråd med klubben stod jeg over i weekenden. Det er da irriterende, at jeg har tabt så mange kampe, fordi nogle har været afgørende for, at vi ikke har fået point, men personligt er det vigtigere for mig, at jeg spiller godt internationalt. Derfor har jeg hok heller ikke været godt nok mentalt forberedt til flere af kampene i Bundesligaen«, erkender Michael Maze, der efter sidste sæson flyttede hjem til Danmark og nu kun rejser til Tyskland for at spille kampe. Sportschef tror på dansk sejr Tirsdag er det to klubkammerater, Lars Hilescher (nr. 78) og Bastian Steger (nr. 92), der sammen med Timo Boll udgør det tyske hold, som både Maze og sportschef Peter Sartz tror på, at Danmark kan besejre. »Umiddelbart står Boll til at vinde sine to kampe, men både Maze og Martin Monrad er så godt spillende, at de kan udfordre ham. Desuden har vi en god chance for at vinde de øvrige tre kampe«, vurderer Peter Sartz, der som fjerdemand har udtaget Mads Sørensen (verdens nummer 148) frem for Finn Tugwell (95), blandt andet som opmuntring for en god indsats i 2. bundesliga.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
-
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
-
Amerikansk ekspert: »Kan de se bort fra, at de sidder med verdens rigeste mand, der beder om flere penge?«
-
Mette Frederiksen terroriserer sin egen befolkning
-
Forsker: Min forskning viser, at det er både virksomt og billigt – men sundhedsvæsnet prioriterer ikke løsningen
-
Michael Jarlner: Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Forsker: Min forskning viser, at det er både virksomt og billigt – men sundhedsvæsnet prioriterer ikke løsningen
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00





























