Folketingets politikere må tage affære, hvis en sammenlægning mellem Danmarks to største idrætsorganisationer skal blive en realitet, mener formanden for Odense Atletik/OGF, Troels Troelsen, og Hans Henrik Fløe, der er formand for Danmarks Badminton Forbund (DBF). Begge idrætsledere går ind for, at Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) bliver slået sammen. De tror dog ikke, at organisationerne selv vil tage initiativ til en fusion og appellerer derfor til de folkevalgte. Men på Christiansborg er politikerne varsomme med udtalelserne og henviser igen og igen til den danske foreningsfrihed. Det gør blandt andre Leif Mikkelsen, der for et år siden takkede af som mangeårig formand for DGI. I dag er han idrætspolitisk ordfører for Venstre, men holdningen er den samme: DGI og DIF skal ikke lægges sammen. »Når man kigger rundt i verden og ser hvor de har enhedsidræt, kan jeg nemt se eksempler på aktiviteter, der ikke bliver tilbudt«, siger Leif Mikkelsen. Stævnet for alle »Landsstævnerne vil ikke blive prioriteret i DIF, fordi eliten vil sikre sig pengene til stævner. Landsstævnerne er for almindelige motionsgymnaster fra Vendsyssel, og de vil aldrig få et ben til jorden i en økonomisk fordeling«, mener Leif Mikkelsen, der, i en tid, da hans parti skærer i råd og nævn, mener, at de tipsmidler, som DGI og DIF modtager er »småpenge«, i forhold til værdien af frivillige ledere. »Man skal passe på med at rationalisere og tænke så meget på økonomi, at man jager de frivillige ledere væk«, siger han. Naser Khader (R) peger også på foreningsfriheden, men den radikale politiker, der understreger, at han ikke har drøftet sagen med sin gruppe, kan se stordriftsfordele, og mener, at der bliver brugt meget energi på at bekæmpe hinanden. Louise Frevert (DF) er positiv over for en sammenlægning. »Jeg har en fornemmelse af, at der er lidt kongeri i det, at folk gerne vil have deres egen platform. Man rører ved en tradition, der er så gammel, at den næsten er urørlig, men spørgsmålet er, om den også er det. Om man ikke kan finde en ordning, hvor de kunne ligge op og ned ad hinanden og så spare i drift og administration«. Op til foreningerne Peder Sass (S) har det overordnede synspunkt, at foreningerne selv må finde den ordning, der passer dem. Men den idrætspolitiske ordfører støder oftere og oftere på den holdning, som Troels Troelsen og Hans Henrik Fløe har. »Jeg observerer for øjeblikket en stigende tendens til, at man ude i foreningerne er forundret over, at man ikke slår de to organisationer sammen og dermed får en bedre ressourceudnyttelse, end man har på nuværende tidspunkt«, siger han. Peder Sass så gerne, at kulturminister Brian Mikkelsen (K) tog fat på området i den idrætspolitiske redegørelse, som ministeren vil fremlægge inden sommerferien næste år. Socialdemokraten har dog sin tvivl. »Jeg tror ikke, at Brian Mikkelsen tør røre ved det her. Brian Mikkelsen har et tæt samarbejde med DIF, og han vil kunne komme til at genere en række DGI-ledere, ved at fremlægge sådan et synspunkt. Og hvis der er noget, politikere er lidt bange for, så er det at komme til at genere nogle - man kunne jo riskere at skræmme vælgere væk«, siger Peder Sass. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Brian Mikkelsen (K).
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Denne bølge af varme bliver en »lille, kort« en
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























