Da verdenskendte fodboldstjerner som Zidane, Raul og Roberto Carlos for 10 dage siden blev hædret ved en pompøs gallafest i Monaco med Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) som vært, var en dansker ved navn Anders Levinsen at finde på podiet side om side med de dyre fodbolddrenge. For fem år siden fik Anders Levinsen idéen til at starte multietniske fodboldskoler efter dansk model i områder på Balkan, hvor der enten var eller havde været konflikt mellem de etniske grupper. Og i Monaco modtog han anerkendelse for projektet. Fem mio. kr. til skolerne UEFA skænkede Anders Levinsen og organisationen bag fodboldskolerne, Cross Cultures Project Association (CCPA), fem mio. kr., fordi det er lykkedes projektet at arrangere fodbold, hvor ingen andre gør det. Pengene fra UEFA betyder, at projektet nu skal udbredes til andre lande, og planen er, at starte fodboldskoler i Geogien og Kosova fra næste år. 'Normalisere hverdagen' »I Kosova, hvor serbere og albanere lever næsten side om side, handler det om at normalisere hverdagen. Serbiske børn skal kunne færdes ovre på den albanske side, og omvendt, og da tror jeg, at sådanne nogle initiativer som vores er utrolig vigtige, fordi det kan være med til at bringe børnene over på den anden side første gang, og så vil de se, at man godt kan lege dér, uden at der sker forfærdelige ting«, siger Anders Levinsen. På Balkan har 11.000 børn op til 12 år i år været en uge på en af de i alt 50 fodboldskoler, der er placeret i Bosnien, Makedonien, Serbien og Montenegro, og som støttes af det danske udenrigsministeriums Freds- og Stabilitetsramme, FRESTA, og det norske udenrigsministerrium via det norske fodboldforbund. Og mere end 900 frivillige trænere og ledere er blevet uddannet til at arrangere skolerne. Godt kontaktmiddel Og erfaringen fra det nu fem år gamle projekt viser, at fodbold er et godt middel til at skabe kontakt mellem mennesker, der i mange tilfælde bogstaveligt talt har bekriget hinanden. »I områder fyldt med konflikter og spændinger er det et fabelagtigt godt redsakb til at skabe gode kontakter - fordi vi leger. Vi leger med en bold, og det er vi en hel masse, der elsker, og når vi leger, så sker der noget med mennesker. Vi glemmer tid og sted«, forklarer Anders Levinsen. »Sporten er et fantastisk mødested. Det handler om at fokusere på sportens kvalitet. Det handler ikke om at vinde, det handler om at få en god oplevelse, som du kan tage med videre«, siger han. 2,3 mio. fra udenrigsministeriet Både det danske og det norske udenrigsministerium har i år doneret 2,3 mio. kr. til fodboldskolerne, og Anders Levinsen forventer, at projektet også næste år får hjælp i den størrelsesorden. Den danske initiativtager håber endvidere at få Sverige og Finland med i projektet, fordi han ønsker at skabe en nordisk platform. Han mener, at fodboldskolernes pædagogik, der handler om spille fodbold gennem leg, tager afsæt i en skandinavisk idrætskultur. Det andet store mål, som ifølge Anders Levinsen giver størst problemer, er at forankre de succesrige fodboldskoler i fodboldorganisationerne på Balkan. At gøre fodboldskolerne levedygtige uden de penge, som de danske og norske myndigheder samt UEFA har bidraget med.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
To radikale ministre går på orlov fra Folketinget
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Er det en joke?
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























