Det kom noget bag på Dansk Håndbold Forbund, da SuperBrugsen for få dage siden meddelte, at der ikke vil blive tale om en forlængelse af den hovedsponsoraftale, fødevarekæden har med håndboldforbundets mandlige landshold, og som udløber 31. december i år. Men SuperBrugsens beslutning vil dog ikke skabe økonomiske problemer for EM-bronzeholdet, for efter hvad Politiken erfarer, er en ny sponsoraftale allerede så tæt på at falde på plads, at den nye sponsor snart præsenteres. Nemmere at finde sponsor Gennem årene har det ikke været nemt for Dansk Håndbold Forbund at finde en samarbejdspartner, der var villig til at skyde millioner i det mandlige landshold, men i dag - efter landsholdets store succes ved den seneste EM-slutrunde i Sverige - er situationen en ganske anden. Det mandlige landshold er nemlig et succesprodukt med gode fremtidsudsigter og stærke spillerprofiler, og dét gør holdet attraktivt hos sponsorerne. »Vi har haft et særdeles lykkeligt ægteskab med SuperBrugsen, der har været en endog meget aktiv sponsor. Og skilsmissen er på sin vis også lykkelig - for vi ved, at det ikke er tilstanden hos landsholdet, men en helt anden markedsføringsstrategi, der tvinger SuperBrugsen til ikke at forlænge sin aftale med os. SuperBrugsen skal i fremtiden indgå i den store skandinaviske COOP-sammenlægning, og her ønsker man ikke at bruge penge på sportssponsorater«, siger Lars Ulrich Mortensen, informationschef i håndboldforbundet. Et godt produkt »Nu skal vi sikre os en ny hovedsponsor, og vi er stærkt fortrøstningsfulde, for vi har i det fremgangsrige mandlige landshold det bedste håndboldprodukt på markedet, også selvom det i forhold til ligaklubberne kun oplever pletvis eksponering«. Alt tyder på, at Lars Ulrich Mortensen ikke overvurderer landsholdets tiltrækningskraft. En stor sponsor har nemlig meldt sig som særdeles interesseret, og falder forhandlingerne heldigt ud, kan Dansk Håndbold Forbund præsentere sin nye samarbejdspartner midt i denne måned.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Hendes far turnerede med The Beatles – nu er hun USA's første sorte kvinde på en guvernørpost
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
tema
Klumme