Den tidligere norske landstræner Egil 'Drillo' Olsen var som ekspertkommentator efter danskerne med kritiske bemærkninger under VM-slutrunden, og nu er han op til det nordiske EM-slag mellem Norge og Danmark på Ullevaal lørdag i Oslo atter ude med riven. Drillo: Norge slår Danmark Danskerne er dårligt organiseret defensivt, og midtbanefolkene er ikke kreative, de kan kun smøge ærmerne op og arbejde hårdt, har 'Drillo' forklaret alle, der har gidet høre på ham - og så har han faktisk rost det danske angrebsspil. Men hans konklusion er den, at Norge slår Danmark. Den nye danske anfører Ebbe Sand giver ikke meget for Egil 'Drillo' Olsens analyse, og han siger, at hvis danskerne overhovedet skal tage sig af, hvad den tidligere landstræner siger omkring kampen på lørdag, så kan det kun blive brugt som en inspiration og ekstra motivation i den danske lejr. Sand tager til genmæle med et smil »Vi kan jo henvise til resultaterne de seneste år og konstatere, at Danmark var med i VM-slutrunden, mens Norge ikke formåede at kvalificere sig. Endvidere vil jeg mene, at kritikken omkring vores defensive organisation er forfejlet. Måske tænker 'Drillo' alene på Englandkampen, som vi tabte 3-0. Men det var jo, fordi der blev begået nogle personlige fejl. Vores organisation fejler ikke noget«, siger Ebbe Sand. Den tidligere norske landstræners negative bemærkninger om det danske hold er en del af forspillet til den spændende og store kamp, og derfor tager Ebbe Sand også til genmæle med et smil på læben. Undrende modspørgsmål Og han kan ikke lade være med at komme med nogle undrende modspørgsmål: Hvorfor spiller det norske landshold egentlig ikke bedre, når Norge råder over så mange gode spillere? »Når jeg ser på navnene, f.eks. Solskjær, Carew, Riise, Johnsen, Leonardsen, må man sige, synes jeg, at der er kvalitet nok til, at Norge skulle kunne præge kampene noget mere i stedet for at sætte defensiven i højsædet og spille med mange lange bolde«, funderer Ebbe Sand. Nordmand kendt for at sætte tingene på spidsen Han udtrykker respekt og forståelse for, at nordmændene tidligere, da de havde brug for at skabe sig resultatmæssig succes og kvalificere sig til de store slutrunder for første gang, spillede meget simpel fodbold, som blev udført med stor effektivitet, da Egil 'Drillo' Olsen var landstræner. Den nuværende landsholdschef, Nils Johan Semb, er elev af 'Drillo', der efter at have forsøgt sig uden held som klubtræner i England hos Wimbledon har været en meget anvendt ekspertkommentator, der kan sætte tingene på spidsen - og nogen gange ramme helt ved siden af med sine konklusioner og analyser. 'Drillo's skævert For et par måneder siden mente Egil 'Drillo' Olsen, at Rosenborg, der dengang var inde i en dårlig periode, med det samme skulle skille sig af med træner Nils Arne Eggen og straks lade Åge Hareide, der som bekendt skal være Rosenborgtræner fra 1. januar, overtage ansvaret for holdet. Lige præcis på det tidspunkt begyndte Rosenborg at vinde og vinde. Og det norske mesterhold har vundet samtlige kampe i Tippeligaen og kvalifikationen til Champions League (mod Brøndby), siden 'Drillo' mente, at træneren skulle fyres. Ebbe Sand taler om det norske 4-5-1-system, men ifølge de norske medier er det mest sandsynligt, at Nils Johan Semb vælger at stille op med et hold i en 4-4-2-formation mod Danmark, og der gættes på, at det skal se sådan ud: Frode Grodås - Christer Basma, Henning Berg, Ronnie Johnsen, André Bergdølmo - Øjvind Leonardsen, Roar Strand, Trond Andersen, John Arne Riise - Ole Gunnar Solskjær, Steffen Iversen. Ebbe Sand jubilar Ebbe Sand - der altså skal spille over for sin tidligere holdkammerat i Schalke 04, Frode Grodås, som i et par år var andenmålmand i den tyske klub - spiller sin 50. landskamp, og det var i øvrigt netop mod Norge, han debuterede i foråret 1998 i en opvarmningskamp til VM-slutrunden 1998. »Dengang regnede jeg slet ikke med, at jeg i løbet af bare godt fire år ville opnå at spille så mange landskampe. Jeg er stolt over dette jubilæum«, siger Ebbe Sand, der i to kampe i anden halvleg har afløst René Henriksen som anfører for en kort bemærkning. I jubilæumskampen i Oslo er han 'rigtig' anfører for første gang.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
K-profil er lunken ved regeringens valg som ny formand for Folketinget
-
Regeringen indstiller usædvanlig kandidat til posten som Folketingets formand
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
-
Høj på lattergas kørte han sin ven ihjel. Nu er dommen faldet
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Brevkasse
Kronik af Lise Korsgaard
Olav Hesseldahl
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























