Med en 3-2-sejr knuste de rutinerede spillede fra Rosenborg Brøndbys spinkle håb om at komme ind i Champions League og få fat i nogle af de mange, rare millioner af kroner, som Europas fodboldelite skal dele mellem sig i efteråret. Brøndby balancerede mod det effektivt arbejdende og klogt spillende norske hold i anden halvleg på randen af et kæmpestort hjemmebanenederlag, men fik med en bemærkelsesværdigt slutspurt pyntet på resultatet og givet de trofaste tilhængere noget at klappe af på en aften, da det bedste hold vandt fortjent. Forsigtige nordmænd Der var landskampstemning og en tændt atmosfære på Brøndby Stadion, hvor hjemmeholdets fans fyrede godt op under hjemmeholdet fra første sekund. Brøndby forsøgte at være i boldbesiddelse og styre spillet mod et gæstemandskab, der optrådte i en lidt forsigtig og uhyre kompakt 4-5-1- formation. Og så var nordmændene meget dygtige til prompte at komme ud af forsvaret og gå til modangreb med direkte spil og fine afleveringer i dybden, når Brøndby havde mistet bolden. Målmand til forskel Der var målmanden til forskel i første halvleg, hvor Brøndby ligesom i flere af sæsonens foregående kampe ikke fik udnyttet sine chancer og gav et mål væk på en personlig fejl. Rosenborgs målmand, Arni Gautur Arason, brillerede med yderligere to flotte redninger på Dalgas-skud - og i den anden ende gik Mogens Krogh galt af flere hjørnespark. Og da Mogens Krogh sprang ud i feltet uden at få fat på Bent Skammelsruds hjørnespark, kunne den store angriber Frode Johnsen ved den fjerneste stolpe prikke bolden ind til norsk 1-0-føring. Med dette udebanemål var Rosenborgs samlede sejr i realiteten sikret, og de rutinerede nordmænd lod sig ikke forskrække af Brøndbys offensiv efter pausen, før til sidst. Festlig afslutning En sprudlende Thomas Lindrup kom ind mod slutningen, hvor nordmændene var kommet i spidsen 2-0 ved Frode Johnsen og 3-0 ved Harald Brattbakk og var ved at gøre lidt grin med hjemmeholdet. Nordmændene slækkede på koncentrationen, og så fik Mattias Jonson lov til at reducerede til 1-3 på et Lindrup-indlæg, og Mads Jørgensen skubbede 2-3-målet ind på et nyt indlæg fra Lindrup, hvilket gav en festlig afslutning. Sammenlagt blev det dog ved 4-2 til Rosenborg, som for ottende sæson i træk kommer med i Champions League. Brøndby, der under Michael Laudrup nu har spillet ni turneringskampe og tabt de fem, må nøjes med trøstpræmien, der hedder deltagelse i UEFA Cuppen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø