Dansk volleyball kan imødese en række nederlag i de kommende måneder. Det skyldes dog ikke egen manglende formåen, men snarere at man spiller kampe mod stærke nationer som Portugal, Kina og Frankrig. Alle tre lande deltager ved VM i Argentina i næste måned. Danmark har just spillet fire kampe mod portugiserne på udebane, og i aften lægger Holtehallen gulv til det første af to returmøder. En sejr og tre nederlag De første fire kampe resulterede i en sejr og tre nederlag, og landstræner Mikael Trolle ser da også realistisk på de danske chancer. »Portugal stillede med et meget ungt hold i den kamp, som vi vandt. Men vi pressede dem også hårdt i en anden kamp, som vi tabte 3-2 i sæt. Vi ønsker at teste os selv mod de gode nationer, og Portugal er faktisk et hold, som vi lå på niveau med for cirka fem år siden«, siger landstræneren. Siden er der imidlertid sket det, at portugiserne har lavet en stor satsning på volleyball med fuldtidsprofessionelle klubber og et sommerprogram for landsholdet med samlinger i 100 dage, ligesom en cubansk trænerkapacitet blev hyret. Danmark begyndte først sidste år på et nogenlunde tilsvarende initiativ som en såkaldt elitesatsning under Team Danmark. »Derfor vil der gå lidt tid, inden vi når det niveau, portugiserne har i dag«, siger Mikael Trolle. Koordineret sæson Den internationale volleyballsæson er koordineret, således at der bliver spillet landsholdsvolley i perioden maj-september, mens de øvrige måneder er helliget klubvolleyball. Derfor spiller det danske landshold en lang række landskampe i øjeblikket. Efter Portugalskampene drager landsholdet til Shanghai i Kina, hvor det skal rejse rundt og spille en række opvisningskampe. Senere venter hjemmekampe mod Frankrig, som er blandt de bedste otte nationer i verden. Den danske landstræner ser disse kampe som en kærkommen lejlighed for at måle sig med A-nationer og dermed få et overblik over holdets muligheder. »Nogle gange ved man ikke, hvor god man er, før man prøver at spille mod de store. Vi er ikke gode nok til at spille World League (en stærk invitationsturnering, som Portugal deltager i, red.), men vores trup kan meget vel rumme et uforløst potentiale«, siger Mikael Trolle. Styrkede muligheder Det danske holds muligheder for fremtidig succes blev i øvrigt styrket i denne uge, fordi landsholdsspillerne Kristian Knudsen og Jesper Lundtang skifter til Rennes i den stærke franske liga. Kristian Knudsen har hidtil optrådt for belgiske Noliko Maaseik, mens Jesper Lundtang kommer fra Olsztyn i Polen. Danmarks landstræner regner dog ikke med, at Danmark kan nå Portugals niveau inden for de første par år. »Vi har nu det, man kalder en international udviklingsperiode. Spørgsmålet er, om vi skal tage skridtet fuldt ud á la Portugal og skabe professionelle tilstande i de hjemlige topklubber, eller om vi skal køre den nuværende satsning videre«. Foreløbig gælder det onsdagens kamp i Holtehallen mod de stærke portugisere, der om en måned altså drager til det VM, som Danmark forhåbentlig vil komme i nærheden af om nogle år.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.