Den 21-årige Tina Lund blev søndag europamester i ridebanespringning for ryttere op til 21 år på hesten Lanthanid. De godt 2.000 tilskuere i Bernstorffsparken fik spænding for alle pengene, da Europamesterskabet i ridebanespringning for ryttere under 21 år fandt sin afgørelse. Uden fejl Danske Tina Lund på hesten Lanthanid førte inden søndagens konkurrence, men fire ryttere lå inden for én nedrivning i toppen. De var reduceret til en trio inden det afsluttende ridt, og både Jamie Wingrave fra Storbritannien på Spring Master og Janne Friederikke-Meyer fra Tyskland på Callistro klarede deres sidste ridt uden fejl. Dermed kendte Tina Lund betingelserne, da hun som allersidste rytter red ud for at møde de afsluttende 10 forhindringer: Du bliver kun europamester, hvis du rider fejlfrit. Det lykkedes for Tina Lund til publikums øredøvende begejstring. Titlen var i hus. »Jeg blev egentlig mere og mere rolig, jo tættere jeg kom på banen, for jeg kunne mærke, at Lanthanid var helt klar«, forklarede den 21-årige nykårede europamester, som alligevel græd af glæde og lettelse, da hun kastede sig i armene på familien efter det succesrige ridt. At der var tale om en tæt afgørelse, ses ved, at Tina Lund sluttede med 8,63 fejlpoint, mens Jamie Wingrave fra Storbritannien var lige efter med 9,18 point. Hver nedrivning resulterer i fire fejlpoint. Faderens mentalitet Tina Lund giver en stor del af æren for sejren til sin far, den tidligere landsholdspiller i fodbold Flemming Lund, som har kørt Tina og søsteren Charlotte rundt til stævner i Europa gennem de sidste 10 år. Han har overført sin konkurrence- og vindermentalitet til os. Så presset var ikke så stort et problem, selvom jeg da havde svært ved at sove i nat«, forklarede Tine Lund. Tine Lund håber, at titlen som europamester kan bane vejen for mere støtte, så hun får bedre mulighed for at satse stort frem mod det næste store mål, OL i Athen i 2004.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
En fremmed art har indtaget universitetet
-
»Det er jo ikke bare et problem for Tyskland, det er et problem for hele Europas sikkerhed«
-
Rejsekort får kritik for »uværdig« løsning
-
»Når jeg har det svært, tænker jeg meget på ham«
-
Trump smider politisk bombe i Mexico
-
»Jeg har sagt til Lars, at så er det dér, det slutter. Det er ikke til diskussion«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er der virkelig nogen, der render rundt og fodrer ulve med godbidder?
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























