Hidtil har den eneste fysiske konsekvens af den verserende konflikt mellem Mette Jacobsen og en del af de øvrige danske EM-svømmere været, at den selvvalgte enegænger i Berlin har boet på et andet hotel sammen med sin træner Jens Glavind, og at Mette Jacobsen i svømmehallen har holdt sig til nogle af de mange udenlandske kolleger, hun kender gennem sin lange internationale karriere. Søndag kan det risikere at koste Danmarks eneste medalje ved EM-stævnet i Berlin, at Mette Jacobsen ikke længere er på talefod med nogle af de svømmere, der i efteråret var med til at presse Jens Glavind og Michael Andersen til at forlade deres forbundsposter som henholdsvis sportschef og landstræner. Hvis Mette havde været med... I 4x100 meter holdmedley har Louise Ørnstedt, Majken Thorup, Sophia Skou og Julie Hjorth-Hansen ganske vist en reel mulighed for at forbedre den danske rekord fra VM i Fukuoka sidste år på 4.08,69 min. Den tid havde rakt til sølv- eller bronzemedaljer ved samtlige foregående europamesterskaber, men med den nuværende opstilling rækker selv en rekordforbedring næppe til andet endnu en tæt-på-medalje-placering i kølvandet på Tyskland og Sverige, der er storfavoritter blandt de 14 deltagende hold. Anderledes havde det set ud, hvis Mette Jacobsen havde været til rådighed. 'Det er træls' I den individuelle 100 meter butterfly var hun to sekunder hurtigere end Sophia Skou - og den margin kan meget vel blive forskellen på en medalje og blot endnu en dansk finaleplads søndag eftermiddag. »Det er da træls. Jeg kan bare håbe, at der snart kommer en afklaring på den situation«, er brystsvømmeren Majken Thorups kommentar til de dybe personlige sår, der skal mere end blot tid til at læge. To medaljechancer I stedet er det op til Louise Ørnstedt eller Mette Jacobsen at sørge for, at stævnet i Berlin ikke bliver det første uden danske medaljer siden 1993 i Sheffield. Jacob Carstensen har ganske vist fortsat muligheden i 400 meter medley, hvor hans danske rekord fra Sjællands Open i april er den fjerdehurtigste blandt de anmeldte tider, men det vil kræve en opblomstring af hidtil usete dimensioner, hvis Jacob Carstensen efter to skuffende 200 meter-præstationer i medley og crawl skal kunne svømme op til det niveau. Mette med i finale som nr. fem Mette Jacobsen har fået medalje i 200 meter butterfly ved seks af de seneste syv EM-stævner. Det kiksede kun i Sheffield i 1993, da hun ellers mødte med Europas suverænt hurtigste tid den sæson, men hæmmet af hvad hun troede var rygproblemer, men viste sig at være hendes på det tidspunkt endnu ikke diagnosticerede astma, kom hun end ikke i finalen. Det er hun i år efter at have været femtehurtigst i lørdagens semifinale efter en mesterlig trio bestående af den 16-årige junioreuropamester Eva Risztov, den forsvarende polske europamester Otylia Jedrzeczak (sølv med en rekordforbedring på et sekund på den halve distance), kortbaneeuropamesteren Annika Mehlhorn samt spanieren Mireia Garcia. Syvende danske rekord til Ørnstedt Louise Ørnstedt satte sin tredje og den i alt syvende danske rekord ved EM, da hun var fjerdehurtigst i semifinalen i 50 meter rygcrawl. Med 29,29 sek. forbedrede hun sin egen nordiske rekord fra EM i 2000 med otte hundrededele sekund i et meget vellykket løb, hvor detaljerne passede perfekt. Hjorth-Hansen fik sit livs svømmeoplevelse Julie Hjorth-Hansen var et halvt sekund langsommere end i semifinalen og blev nummer 7 i 200 meter fri, men fik alligevel sit livs svømmeoplevelse, da en propfyldt svømmehal gik lydamok i begejstring over Franziska van Almsick, der forbedrede sin egen otte år gamle verdensrekord med 14 hundrededele sekund til 1.56,64 min.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.