Sagen om araberhesten Kin Kade Kid er så kompliceret, at Dansk Galop har besluttet at søge juridisk bistand hos en advokat med forstand på væddeløb. »Vores afgørelse vil danne præcedens, og da vi aldrig har haft en lignende sag, kan vi simpelthen ikke overskue konsekvenserne. Hvis vi diskvalificerer hesten fra alle dens starter i de sidste to år, hvad så med de heste, som løb placeret til Kin Kade Kid? Skal banerne betale deres ekstra præmiepenge? Skal hestens ejer? Skal der ændres på rækkefølgen i andre løb?«, siger Nick Elsass, som er formand for den øverste myndighed inden for galopsporten, Dansk Galop. I Danmark har Kin Kade Kid vundet knap 125.000 kroner. Dertil kommer, at han har vundet flere hundrede tusind kroner i hele Europa, og de pågældende lande afventer den danske afgørelse. Dansk Galops direktør, Peter Knudsen, har desuden spurgt den engelske hovedorganisation, The Jockey Club, om man her kender til lignende sager, og i givet fald hvordan de har behandlet dem. Englænderne har endnu ikke svaret. Dansk Selskab for Arabisk Fuldblod, hvor Kin Kade Kid er indregistreret, har skrevet til det internationale forbund for at finde ud af, hvordan hesten kan være blevet forbyttet, da farver og aftegn stemmer med de papirer, som blev udstedt i England i forbindelse med hestens eksport til Danmark. Kid er ikke Kid Sagen om Kin Kade Kid begyndte, efter at hesten havde vundet to storløb i Dubai, hvorefter der blev taget en blodprøve, som viste, at den ikke kunne være sig selv, idet prøverne ikke stemte med hverken dens mor eller far. Siden er Kin Kade Kid blevet slettet af den danske stambog for arabere, og det samme er dens afkom, hvilket betyder, at de ikke kan deltage i løb eller selv bruges til avl. Hingsten befinder sig stadig i Dubai, og præmierne på cirka 200.000 kroner kommer ikke til udbetaling. Lignende sager skulle ikke kunne opstå i fremtiden, da Dansk Selskab for Arabisk Fuldblod i flere år har dna-bestemt føllene, inden de bliver taget fra deres mor, når de er cirka et halvt år gamle. Fra i år gør Dansk Galop det samme.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.