Da medaljerne var delt ud, da fyrværkeriet i beskeden bordbombeklasse havde sendt små dannebrogsflag ud over pokalen, og da de første champagnepropper var steget til vejrs på Brøndby Stadion - ja, da trak Brøndbys indkaldte træner Tom Køhlert sig tilbage til udskiftningsboksen. Og der stod han i al stilhed og betragtede de fejrende spillere, der var her, der og alle vegne. »Jeg skal ikke blande mig, det er jo spillerne, der har skabt dette«, lød det fra Tom Køhlert, der ikke denne aften fik tid til at gå en motionerende ekstra tur med sin overvægtige gravhund. 2-0-sejren og mesterskabet skulle trods alt fejres. »Det må vente til i morgen«, konstaterede Køhlert - som ikke var bange for at indrømme, at han et stykke inde i anden halvleg begyndte at frygte, at det forløsende mål skulle udeblive. »Vi fik sat det nødvendige pres ind, synes jeg, og vi fik også skabt et tocifret antal chancer, men målet kom ikke. Deres målmand stod jo fantastisk, må jeg sige. Men så lykkedes det - og pludselig trak vi os nervøst tilbage. Det var som om spillerne blev bange for at sætte sejren over styr, og så blev spillet igen dårligt«, sagde Brøndby-træneren, der førte klubben til den første DM-titel tilbage i 1985. »Denne gang var det noget mere spændende. Jeg har egentlig ikke føt noget stort pres, faktisk kun fra de almindelige klubmedlemmers side, som anså mig for en slags lykkeridder, der nok skulle ordne det hele. Men det er vel naturligt, når noget går skidt«. Det var først og fremmest Lyngbys fænomenale målmand Søren Byskov, der var ved at spænde ben for Brøndbys niende mesterskab. Byskov leverede pragtredninger af højeste klasse. »Hvad jeg skal lave i næste sæson? Forhåbentlig leve af at spille fodbold, det er mit mål«, sagde Lyngby-målmanden, som fyldte 25 år i går. Han mener imidlertid, at chancerne for at realisere drømmen er lille. »Jeg har stået godt i 14 kampe, men ingen har set det. Vi er jo bare et amatørhold. Og ingen hold har brug for en målmand, og ingen klubber har penge. Det er det værst tænkelige tidspunkt for mig«, vurderede Søren Byskov, som holder orlov fra sit erhvervsøkonomi-studie, og som lever af sin opsparing.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce