Engang var Estadio de Luz i Lissabon ensbetydende med storhed. Det var Europas største stadion, hvor der var plads til mere end 120.000 tilskuere. Hjemmebane for Portugals største klub Benfica, der altid var med i kampen om mesterskabet, og som regel var dem, der kunne løfte trofæet, når sæsonen var forbi. En kapacitet Storleverandør til det portugisiske landshold. Fast bestandel i de europæiske cup-turneringer og en kapacitet, man regnede med ude i Europa. Sådan er det ikke længere. Klubben har kun en spiller, der er fast mand på landsholdet. Den har ikke vundet et eneste trofæ i syv år, og meget symbolsk for situationen er stadion ved at blive revet ned for at give plads til ét, der er betydeligt mindre. »Fansene kan selvfølgelig ikke lide det. De forlanger, at der snart kommer en pokal eller et mesterskab på bordet. Omvendt har de stor forståelse for situationen i klubben. De ved, at der ikke er nogen penge til at købe dyre spillere for. De ser klubben, som et sovende monster, som på et eller andet tidspunkt vågner af dvalen og igen begynder at opføre sig, som den kapacitet klubben er«, fortæller Carlos Garcia fra Benficas pressekontor. Dyre præsidenter Vi står og skuer ud over det gigantiske stadion helt oppe i de dyre sponsorlounger. Det larmer fra kranerne, der er i gang med at rive tribunerne ned, og støvet sætter sig i mundvigene og i halsen, hvor det sidder og kradser lidt. »Problemerne skyldes en række af klubbens præsidenter, der brugte løs af klubkassen uden at have styr på, om budgetterne rakte til det. Det gik helt galt med den forrige præsident, Vale E. Azevedo, der mere eller mindre drænede klubben for alt, hvad den ejede og opbyggede en stor gæld. Han sidder i dag i fængsel, blandt andet fordi han blev dømt for at skumme pengene fra en spillerhandel til sig selv«, siger Carlos Garcia. Genrejsning er begyndt I dag er det fem år siden, at klubben fik øjnene op for problemerne. På randen af konkurs begyndte en genrejsning af den klub, der i 1961 og 1962 vandt Europa Cuppen for mesterhold. Det er en langsommelig proces, hvor den nye præsident hele tiden kæmper for at lukke de huller, de tidligere præsidenter har efterladt. Hver gang der er penge til at lukke et sted, dukker der nye problemer op et andet sted. »Man kan ikke fjerne Benfica. Hvordan vil du afskaffe en klub, der har mere end seks millioner fans alene i Portugal? Det vil gå ud over hele ligaen, og folket vil gå helt amok. I Portugal er det sådan, at hvis Benfica vinder mesterskabet, så jubler hele landet«, siger Carlos Garcia. Nyt stadion Han kan ikke svare på, hvor meget gæld klubben har, men han ved, det er meget. Alligevel bygger klubben et nyt stadion, som reducerer kapaciteten fra de nuværende 93.000 til 65.000 sæder. En investering til cirka 115 millioner euro eller mere end 850 millioner kroner. »Vi håber, det kan finansiere sig selv i løbet af ti år. Det nye stadion får både hotel og konferencelokaler, og på den måde håber vi, at vi kan få betalt det ned. Samtidig introducerer vi i løbet af de næste par måneder en række nye tiltag, der skal være med til at sikre klubbens økonomi«, forklarer han. En sæson ad gangen Vi står og kigger lidt. Støvet fra nedrivningen flyver som små skyer ind over banen og lægger sig på den historiske grønsvær. Det er ikke sundt for græsset, men det er nødvendigt, hvis Benfica igen skal tilbage til den storhed, der engang var forbundet med klubben. »I Benfica arbejder vi ikke langsigtet. Det kan vi ikke tillade os. I øjeblikket handler det om en sæson ad gangen. I år kan vi stadig nå at blive mestre, selvom det ikke bliver let, om end det dog i det mindste ser ud som om, vi kan nå en UEFA-Cup-plads. Alene det vil være et skridt i den rigtige retning«. »Men på den anden side. I fodbold er det ikke til at vide, hvad der sker. Sådan er det også med Benfica. Vi kan ikke vide, hvad det ender med, kun at klubben altid vil bestå - der er simpelthen for mange fans«, siger Carlos Garcia.