Som den første kvinde i den alpine skisportshistorie lykkedes det fredag den 20-årige kroat Janica Kostelic at fuldende et olympisk felttog så vellykket, at hun hjemførte medaljer i fire discipliner. Og da der stod storslalom på programmet, udvidede hun endda sin samling i Salt Lake City med yderligere en guldudmærkelse, så hun har tre af den slags og en enkelt af sølv. Kostelic var urørlig i Park City Mountain Resort, hvor hun tog en klar føring efter første gennemløb med 49 hundrededele af et sekund til østrigeren Alexandra Meissnitzer og yderligere 24 til spanieren Maria Rienda Contreras på tredjepladsen. Ingen nerver Og den unge kroat var på ingen måde præget af nerver, da hun som den sidste af de topplacerede fra det første forsøg, susede af sted endnu engang. Tværtimod understregede hun sin suverænitet ved atter at være overlegent bedst, mens både østrigereen og spanieren forsvandt ud af medaljebilledet. Tidligere under OL har Janica Kostelic sikret sig guld i den kombinerede konkurrence samt i slalom, mens det blev til sølv i super G, og mon ikke der nu bliver udgivet endnu et frimærke med hendes kontrafej i hjemlandet - det skete første gang efter hendes samlede World Cup-triumf sidste sæson, da hun vendte uimodståeligt tilbage efter en slem knæskade. Sveriges Anja Pärson gjorde sin skyldighed for det i OL-sammenhæng så hårdt betrængte broderland ved at præstere et fremragende andet gennemløb, som betød, at hun avancerede fra fjerdepladsen til sølvposition slået med over et sekund af Kostelic, og med sølv og bronze i sine to starter må det det så absolut konstateres, at den 20-årige svenske OL-debutant har ydet en mere end acceptabel indsats i Salt Lake City. Bronze til Nef Bronzen gik til sæsonens schweiziske slalomdronning Sonja Nef, som efter en slem fejl i første gennemløb kørte sig gevaldigt op i andet. Også i den nordisk kombinerede sprinterkonkurrence havde gårsdagens triumfator prøvet at stå øverst på sejrsskamlen en gang tidligere ved legene i Salt Lake City, idet finnen Samppa Lajunen gentog sejren fra den noget længere distance. Den musikglade finne, som har sit eget popband, sikrede sig et solidt forspring efter skihop-delen, og tyskeren Ronny Ackermann, der var nærmest til at true ham, måtte tage til takke med sølvet, mens bronzen gik til østrigeren Felix Gottwald, der endnu engang i sporet formåede at opveje hovedparten af det, han havde sat til på hopbakken.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Republikansk profil: »Tabet vil trække spor længe – måske et helt årti frem«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.