Fem EM-kampe på stribe uden et eneste nederlag virker som gær på moralen i den danske landsholdstrup. Spillerne vil hæve sig op til nye højder, når de i aften konfronteres med slutrundens stjerne-mandskab, det svenske hjemmehold, der onsdag aften var gennem en slidsom opgave inden sejren mod Portugal på 27-22 var hjemme og semifinalepladsen definitivt sikret. »Jeg kan mærke, at vi alle er slidte. Det har været hårdt, det her, men også meget dejligt, og selvom vi efter kampen mod Ukraine ikke føler noget fysisk overskud, så skal vi nok være klar i aften. Hvordan det går? Vi slår svenskerne - hvis vi står så godt i forsvaret, som vi har gjort i de andre kampe. Det er altafgørende for vores præstation«, sagde den danske topscorer i Ukraine-kampen, Lars Krogh. Et unikt hold »Det kan lyde mærkeligt, men selvom jeg anser svenskerne for at have et helt unikt hold, der spiller effektivt og smukt, så tror jeg på en sejr over Sverige. Vi er indstillet på at kæmpe røven ud af bukserne, og det er spørgsmålet, om svenskerne er det samme. De har allerede kvalificeret sig, og hvis det får dem til at slække bare to-tre procent på koncentrationen, så skal vi nok udnytte det. Vi er topmotiverede efter det, vi har leveret indtil nu«. Forsvaret tror på det Også forsvarskæmpen Lars Jørgensen tror på en dansk overraskelse i Scandinavium i aften. »Ganske vist har svenskerne 11.000 tilskuere i ryggen, men vi har vist så megen styrke, at det ikke bør skræmme os. Vi kan være med i den kamp, det er jeg sikker på - og vi kan også vinde. Vort forsvarsarbejde skal være så disciplineret som i russer-kampen, og vi skal for alt i verden hindre svenskerne i at score på kontramål. Hvis vi først kommer bagud med fire mål, har vi ikke en chance. Det gælder om at være på tæerne lige fra starten, spille hårdt og kontant og ellers få vort eget kontraspil til at fungere. Det lykkedes slet ikke mod Ukraine, men det skal det i den sværeste af alle kampe i denne turnering«. Svenskerne har respekt Den tredje Lars, fløjspilleren og finte-entertaineren Lars Christiansen - som ikke kom til at optræde som banens lurendrejer mod Ukraine - regner også med at være med til at skabe en overraskelse i aften. »Vi spiller så godt i denne turnering, at svenskerne har stor respekt for os. Vi er virkelig et hold, og vi kommer til at spille med en langt større koncentration og vilje, end vi gjorde mod Ukraine, der jo næsten lullede os i søvn med gå-håndbold. Vi har imidlertid fået et så stærkt forsvar, at vi har været i stand til at løfte vort bundniveau væsentligt, og derfor regner jeg da også med, at vi kan give svenskerne en forskrækkelse. Vi kan vinde den kamp«, sagde to måls-skytten.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.