Den danske tennisspiller Eva Dyrberg kvalificerede sig natten til lørdag dansk tid til sin karrieres første Grand Slam turnering, da hun i kvalifikationsfinalen til første runde af Australian Open vandt over amerikanske Jane Chi med cifrene 6-3 og 6-4. Efter ni forgæves forsøg på at kvalificere sig til en Grand Slam turnering blev tiende gang lykkens gang for den 21-årige dansker. Hun bliver den første danske kvinde i mere end ti år, der stiller op i single i en Grand Slam. Sidste gang var det Eva Dyrbergs nuværende træner, Tine Scheuer-Larsen, der i denne omgang er med i Australien som træner for Eva Dyrberg. I første runde af Australian Open møder Eva Dyrberg Barbara Schwartz fra Østrig.
Tennis: Eva Dyrberg med i sin første Grand Slam
Lyt til artiklen