Den første internationale tennisturnering for kvinder på dansk grund blev torsdag præsenteret på et stort pressemøde i Århus. Turneringen 'Maersk Air Ladies Cup' er en del af den verdensomspændende Sanex WTA-tour med 67 turneringer verden over. Verdens bedste kvindelige spillere deltager. WTA er modstykket til mændenes ATP-turnering, der i en årrække har haft en dansk aflægger med Copenhagen Open. Derimod er det første gang, at de danske kvindelige talenter får mulighed for at spille i en topturnering på dansk grund. Oktober 2002 Samtidig er det første gang, at det danske tennispublikum får chance for at opleve kvindelige verdenstjerner på en dansk tennisbane. Arrangementet finder sted til næste efterår i dagene 7. til 13. oktober i Arenaen i Århus. Bag turneringen med en præmiesum på 140.000 dollar og mulighed for at vinde 140 ranglistepoint står Dansk Tennis Forbunds Erhvervsklub, Team Leschly, og Århus Kommune i et samarbejde med klubben Århus 1900 og Sports Events Århus. Kvindeligt gennembrud »Et gennembrud for dansk kvindetennis« kalder Danmarks hidtil bedste kvindelige tennistjerne Tine Scheuer-Larsen etableringen af en dansk WTA-turnering. Scheuer-Larsen bliver turneringsdirektør for arrangementet. Hun ser ligesom Team Leschly turneringen som et centralt led i talentudviklingen i Danmark. Spring på Wild Card »De bedste danske spillere får nu adgang til at deltage i en WTA-turnering ved tildeling af de Wild Cards, som turneringsledelsen råder over, hvilket er en utrolig chance for at forbedre deres resultater og tilspille sig rangsliste-point«, siger Tine Scheuer-Larsen. Hun fremhæver, hvordan Kenneth Carlsen i 1992 udnyttede sit Wild Card til Copenhagen Open til et internationalt gennembrud og et spring 650 pladser frem på verdensrangslisten. Danmarks pt. bedste kvindelige tennisspiller Eva Dyrberg ligger i øjeblikket nummer 137 på verdensranglisten. Håbet er ifølge Tine Scheuer-Larsen, at turneringen vil tiltrække to-tre stykker af de bedste 20-30 internationale kvindelige stjerner, mens resten af deltagerne bliver spillere blandt de ca. 100 bedste pladser på verdensranglisten suppleret med de bedste danskere.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview