Mens det i Danmark er Folketingets politikere, der via loven om eliteidrættens fremme - Team Danmark-loven - har besluttet, at talenter under 15 år ikke må modtage hjælp fra Team Danmark, kan idrætsorganisationerne i både Norge og Sverige selv bestemme, hvilke aldersgrupper de ønsker at arbejde med. I Norge består idrætten af Norges Idrettsforbund, der svarer til Danmarks Idræts-Forbund, DIF, og eliteapparatet Olympiatoppen, som svarer til Team Danmark. Men Olympiatoppen er ikke underlagt, hvad landets politikere mener. Det norske idrætsforbund har derfor selv besluttet, at børn skal være over 13, hvis de skal konkurrere og bruges i talent-udvikling. Den regel kan dog fraviges, fortæller Finn Aamodt, der er ansvarlig for talentarbejdet i Olympiatoppen. »Det er meget forskelligt fra idræt til idræt. I de tekniske og ikke-konditionskrævende discipliner som alpint skiløb, fodbold og håndbold begynder man at arbejde med talenter i 12-13-års-alderen, mens man i eksempelvis løb og langrend starter meget senere, fordi det kræver, at man er fuldt udviklet«, siger Finn Aamodt, der er far til den verdensberømte skiløber Kjetil Andre Aamodt. Konkurrenceaspektet skader ikke børn Olympiatoppen har ingen problemer med at arbejde med helt unge talenter. »Vi ved, at hvis man vil have kvalitet i træningen, må man træne meget teknisk inden for den idrætsgren man vil være god i. Men der er ikke tale om voksentræning, og vi arbejder tæt sammen med trænerne«, siger Finn Aamodt, der kun kan anbefale Team Danmark at få samme arbejdsbetingelser. Holdningen i den norske eliteorganisation er, at konkurrenceaspektet ikke skader børn, fordi det ligger latent i os alle. Problemet opstår, når de voksne skal bestemme for meget. Derfor går man ind for, at det er de uddannede trænere i Olympiatoppen, som arbejder med de helt unge mennesker. Ingen aldersgrænser i Sverige I Sverige er Sveriges Olympiska Kommitté, SOK, ansvarlig for talentudviklingen i olympiske idrætsgrene, mens specialforbundene under Riksidrottsförbundet, RF, arbejder i de andre idrætsgrene. Heller ikke i Sverige er der aldersgrænser. Det er sjældent, at børn under 15 år optages i SOK's talentarbejde, men det skyldes ikke alderen. »De skal være godt på vej i karrieren. De skal være i verdens top 50 eller top 100 og være klar over, hvad der kræves af dem, og hvor meget de skal yde for at nå deres mål«, siger informationschef Björn Folin. Marianne Söderberg er ansvarlig for eliteudviklingen i RF, og hun siger, at det dog også i Sverige diskuteres, hvor tidligt man skal tage fat i idrætstalenterne. »Og da er det vigtigt, at de unge fortsat arbejder bredt med idræt og ikke arbejder for meget med fysikken, før de er udvoksede«, siger Marianne Söderberg.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
1
2
3
4
5
6
Vi lægger os alle sammen i senge på steder, hvor der er sket uhyrlige ting
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.