Skub mod to politibetjente forud for fodboldkampen mellem FC København og Ajax Amsterdam den 18. oktober, kostede tirsdag en 29-årig hollandsk fodboldfan 20 dages fængsel. En enig domsmandsret i Københavns Byret vurderede, at de to politibetjente med deres vidneforklaring beviste, at den hollandske Ajaxsupporter havde været voldelig og opført sig truende overfor betjentene. Sympati med en anden Ajaxtilhænger, der blev anholdt, fordi han havde stjålet en kost og en skovl fra en fejevogn, var årsag til, at der opstod tumult foran baren Absalon på Strøget i København. Den dømte hooligan stod forrest i skaren af 20-30 fans, der ville befri kostetyven. Han skubbede en kvindelig politibetjent og greb fat i hendes uniform, da hun forsøgte at holde de masende tilhængere på afstand. Herefter greb hollænderen fat i en anden betjent og holdt hans højre arm nede, så han ikke var i stand til at bruge sin stav, mens han slog på den anden arm. I alt fire hollændere blev varetægtsfængslet den 18. oktober. Den ene blev løsladt efter tre døgn, mens de tre andre har været varetægtsfængslet siden. Foruden den 29-årige skal to andre hooligans fra Holland for retten i den kommende uge. Den nu dømte mand kunne efter domsafsigelsen rejse tilbage til sit hjemland, idet straffen var afsonet med den tid, som han har tilbragt i varetægtsfængsling.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen