Hjemmepublikummet fik, hvad de forventede, da Viborgs håndboldkvinder i dag tog mod Ikast/Bording i Håndboldligaen. Ikast/Bording var på forhånd ikke anset som chanceløse til trods for, at man i Viborg tæller i år og ikke runder siden sidste hjemmebanenederlag. Det gør man stadig efter topopgøret søndag. Foran 2154 tilskuere i en proppet Viborg Stadionhal vandt hjemmeholdet med 26-25 over uldjyderne og er dermed alene i spidsen af ligaen med maksimumpoint efter de syv første runder. Ikast/Bording må tage slagne hjem til heden for første gang i denne sæson. Heidi Astrup, Viborgs veteran, var kampens store oplevelse med ti scoringer - syv alene i første halvleg.
Håndbold: Viborg vandt det jyske topbrag
Lyt til artiklen