De nordiske statsministre støtter en fælles nordisk ansøgning om at afholde EM-slutrunden i fodbold i 2008 i Danmark, Sverige, Finland og Norge. Det oplyste chefen for projektet 'Nordic 2008', finnen Pertti Alaja, mandag ved et pressemøde på Christiansborg under Nordisk Råds 53. session. Statsministrene drøftede mandag formiddag sagen på deres møde i Statsministeriet. Den europæiske fodboldsammenslutning, UEFA, skal have ansøgningerne i maj næste år og vælger værtslandet i december 2002. Norden skal formentlig konkurrere med Ungarn, Schweiz/Østrig, Grækenland/Tyrkiet og Skotland, oplyste Pertti Alaja. 16 hold i fire grupper EM-slutrunden afvikles 7.-29. juni 2008 og ifølge den nordiske plan med åbningskamp i Parken i København og EM-finale på Ullevi stadion i Göteborg, hvor Danmark i 1992 blev europamestre. De 16 hold skal spille i fire grupper i Danmark, Sverige, Finland og Norge. De fire kvartfinaler skal spilles i hvert land, mens de to semifinaler skal spilles i Oslo og Helsingfors, oplyste Pertti Alaja. 'Nordic 2008' har siden nytår arbejdet på projektet med et budget på en halv mio. euro (ca. fire mio. kr.) i år og en mio. euro (ca. otte mio. kr.) næste år. Projektet har fået støtte af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Hvis UEFA godkender ansøgningen, holdes en EM-slutrunde for første gang i fire lande. UEFA offentliggør i november i år kravene til ansøgerne, som indtil maj næste år får besøg af UEFAs kontrollanter, forklarede Pertti Alaja. Han skønnede, at det største problem bliver at få godkendt stadions med krav til sikkerhed, kapacitet og faciliteter. De nordiske stadions rummer fra 30.000 tilskuere til 55.000 tilskuere. Organisations-komitéens hovedkvarter skal ligge i København fra 2004, hvis UEFA godkender den fællesnordiske ansøgning. Kun to værtslande kvalificerer sig UEFA accepterer kun, at to af værtsnationerne kvalificerer sig direkte til EM-slutrunden. 'Nordic 2008' overvejer flere modeller. En nordisk Cup i 2004-2005, hvor de to bedste lande får billet til slutrunden. Alternativt kan den bedste nation kvalificere sig, mens de tre andre lande skal igennem kvalifikationsspil. Ellers også kan de fire nordiske arrangører danne en gruppe i kvalifikationen, hvor de to bedste går videre, Aoplyste Pertti Alaja.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø