Bestyrelsen i Danmarks Idræts-Forbund, DIF, mødte i weekenden massiv modstand, da forbundet afviklede budgetmøde med specialforbundene. Et forslag om at nedlægge den kollektive forsikring for forbundene vandt langt fra gehør hos de 56 specialforbund under DIF, og meldingen var så klar, at formand Kai Holm på mødet lovede, at den fælles forsikring ikke bliver nedlagt. »Signalet var enslydende fra alle forbund. Spørgsmålet er så, hvordan den skal finansieres. Det kan ske, ved at der bliver skåret i specialforbundenes bloktilskud eller ved at finde besparelser centralt i DIF, i administrationen. Der er også andre muligheder, men intet er afgjort«, siger informationschef i DIF, Morten Mølholm. Spareplan på 18 mio. kr. DIFs bestyrelse fremlagde i sidste måned en omfattende spareplan på 18 mio. kr. som en konsekvens af, at DIF kan se frem til færre tipsmidler. I forslaget udgjorde den kollektive forsikring den største besparelse, nemlig 6,1 mio. kr. Argumentet for nedskæringen var, at forsikringen i de seneste år er vokset mærkbart, og bestyrelsen mente derfor ikke, at fælleskassen kunne med at betale ordningen. Specialforbundene har reageret kraftigt, fordi det vil være meget dyrere, hvis hvert enkelt forbund skal forsikre sig individuelt. Kollektiv aftale Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI, og DIF har siden 1996 haft en kollektiv aftale med Alm. Brand, der blandt andet gennem en ansvarsforsikring og den lovpligtige arbejdsskadeforsikring dækker frivillige ledere samt lønnede trænere og instruktører ved uheld opstået under arbejde i en idrætsforening. DGI har derfor også kritiseret forslaget om at nedlægge den kollektive forsikring. DGI-formand, Leif Mikkelsen, mener, at en nedlæggelsen vil betyde en ekstra administrativ og økonomisk byrde for det samlede foreningsliv. I DIFs omfattende spareplan indgik også en 1,3 mio. kroners besparelse på flygtninge- og indvandreområdet. Bestyrelsen nedlagde for en måned siden sin flygtninge- og indvandrertjeneste. En beslutning som et flertal af specialforbundene imidlertid kunne have tvunget bestyrelsen til at ændre. Men ikke ét forbund gik på talerstolen med krav om, at tjenesten bør bevares.