Thomas Bjørn og Søren Hansen sluttede begge på en delt niende plads efter søndagens finalerunde af European Tour-turneringen Scandinavian Masters på Barsebäck Golf & Country Club i Sverige. Den placering indbragte dem hver godt 260.000 kroner De to danske golfspillere brugte hver 70 slag på sidstedagen, og dermed blev deres samlede score for alle fire dage 277 slag - 11 slag under par. Det var tre slag dårligere end skotten Colin Montgomerie, der vandt sin tredje Scandinavian Masters-titel. Det er rekord for turneringen, der har været spillet siden 1991. Her vandt Montgomerie, og det gjorde han også i 1999, hvor den smukke bane i Barsebäck sidst dannede ramme om den svenske turnering. Anders Hansen og Søren Kjeldsen endte begge på fem slag under par og en delt 36. plads, mens veteranen Steen Tinning, der i næste weekend skal forsvare sin titel i Wales Open, med sine tre slag under par måtte tage til takke med en delt 59. plads. Selv om Søren Hansen på sidstedagen ikke helt levede op til de to flotte runder torsdag og lørdag, var han glad for sin niende plads og den store opbakning fra de flere end tusind danske golfentusiaster, der havde krydset Øresund for at følge ham og de øvrige danske deltagere. »Jeg er godt tilfreds. Det har været en god turnering for mig, og det har været dejligt at spille foran så mange danskere. Også selv om jeg havde på fornemmelsen, at de så Thomas Bjørn slå og mig putte«, sagde den 27-årige golfspiller smilende, da han var kommet ud af klubhuset. Tidligere på dagen havde Søren Hansen lidt sværere ved at se komikken. Mens svenske Dennis Edlund, som han gik runden sammen med, lavede fire birdies på de første ni huller, kunne danskeren kun score par. »Det generede mig så meget, at jeg på et tidspunkt havde lyst til at knække min kølle, men det må man jo ikke. Jeg har haft to dage, hvor putteren var kold, og i dag var en af dem. Men jeg holdt hovedet koldt, og min caddie Tim blev ved med at sige til mig, at den nok skulle komme. Det gjorde den så også, og jeg blev belønnet på 16. og 17. hul«, sagde Søren Hansen, der springer Wales Open over men deltager i Scottish PGA, der begynder den 23. august. Thomas Bjørn var knap så tilfreds med sit slutresultatet, selv om med en delt 10. plads i Scandinavian Masters klarede sig væsentligt bedre i år end sidste år, hvor han måtte nøjes med en delt 23. plads i Kungsängen i Stockholm. Dagen fik da også en dårlig begyndelse med to bogeys på 2. og 4. hul. »Jeg har mistet for mange puts i denne turnering. Selv om det har været en udmærket uge, er det ærgerligt, at det ikke gav et enkelt slag eller to mere. Det kører ikke for mig på green i dag, og så mister jeg selvtilliden. Jeg spillede skidt i starten, men det gik rimeligt på de sidste ni huller«, konstaterede Thomas Bjørn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Dét ord glemte argentinerne aldrig fra kampen mod England. ’Dyr’
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen




























