Navnet på den amerikanske atletikudvøver, som deltog i OL i Sydney med doping i kroppen, er stadig ikke kommet til op til overfladen under VM i Edmonton. Men Arne Ljungqvist, den svenske vicepræsident og antidoping-chef i Det Internationale Atletikforbund (IAAF), siger nu, at Det Amerikanske Atletikforbund (USATF) ikke har nogen lovlige grunde til at tilbageholde navnet. Han kræver derfor, at amerikanerne gør rent bord og disker op med navnet på atleten. Ljungqvist erfarede kort før VM - gennem en uvildig rapport bestilt af USATF selv - at en af de 17 dopingpositive amerikanere, som USATF 'glemte' at oplyse IAAF om inden OL i Sydney, alligevel har deltaget i legene efter at være testet positiv for brugen af steroider. »Det var totalt nyt for os. Vi var blevet forsikret om, at der ikke var en sådan atlet med i Sydney. Det kan være hvem som helst, så nu vil jeg sætte mig ned med amerikanerne ved lejlighed og forsøge at løse tingene«, sagde Ljungqvist, da IAAF»s kongres sluttede torsdag eftermiddag. Amerikanerne forsvarer sig med, at de ikke kan oplyse navnene på postiv-testede atleter, fordi de er beskyttet af amerikansk lovgivning, men rapporten fastslår, at USATF ikke har nogen gyldige juridiske grunde til at holde navne tilbage. »Der er ikke noget, der tilbageholder dem fra at fortælle os om sagen, men de vælger simpelthen ikke at gøre det. Det betyder, at IAAF ikke har nogen chance for at håndhæve reglerne og udføre den overvågning, som man burde have«, siger svenskeren. IAAF går ofte ind og 'over-ruler' nationale forbund, som frikender atleter i en dopingsag, men problemet med USA er, at IAAF i mange tilfælde slet ikke bliver informeret om sager. Kommissionen, der står bag rapporten, konkluderer, at USATF ikke har dækket over positive dopingprøver, men at det amerikanske forbund ikke har oplyst om positive test til IAAF og Den Internationale Olympiske Komité (IOC) på en ordentlig måde. Formanden for Dansk Atletikforbund (DAF), Thomas Thomsen, er frustreret over amerikanernes opførsel på dopingområdet, men mener dog trods alt, at det er positivt, at den uvildige rapport er bestilt af USATF selv.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Hendes far turnerede med The Beatles – nu er hun USA's første sorte kvinde på en guvernørpost
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Han er en af verdens bedste på sit instrument
tema