Politiken lørdag: Andy-mania'en lyste op, men holdt alligevel ikke længe i Wimbledon. Flammen blev pustet ud af trykbølgerne fra de 41 esser, tennissportens ubestridte servekonge, den snart 30-årige kroat Goran Ivanisevic fyrede af i hovedet på knægten, det 18-årige amerikanske stortalent Andy Roddick. Og så jublende lykkelig var verdensranglistens nr. 125 over endnu en gang at smage succesens sødme, at han eksalteret flåede skjorten af. Den blev kylet ud mod de 11.428 tilskuere der fyldte bane 1 til sidste plads og som kvitterede for Goran Ivanisevics triumf med stående hyldest. Es-toget buldrede Selvom Goran Ivanisevic mod Roddick viste noget af det bedste grundspil, jeg har set ham levere siden han i 1992 for første gang var i finalen - og tabte til Andre Agassi - så var hans frygtede servevåben endnu en gang udslagsgivende for facit, som blev 7-6 (7-5), 7-5, 3-6, 6-3 i løbet af en time og 54 minutter. I de to første sæt buldrede es-toget fra Split løs. Otte af hans første 11 serverpartier blev hjemført uden at afgive point, og kulminationen kom i andet sæts 10. parti: Es 15-0, es 30-0, es 40-0, es parti. Da skreg Andy Roddick sine frustrationer ud, træt af boldløs at vandre fra side til side som tilskuer til denne magtdemonstration af den lange, kroatiske venstrehåndsmand. Håb og brud Først i tredje sæts sjette parti anede knægten lys forude, da det lykkedes ham, med et netklip og en lige så heldig halvflugtning at skaffe sig to fordele og bryde kongens serv. Ivanisevic afværgede ganske vist den første med sit 31. es, men selvom han længe bad om, og til sidst fik udleveret, den samme bold fra en af boldpigerne, var der ikke lykke ved den i næste duel. Det lignede et vendepunkt i kampen, og publikum tændte for alvor til. Men Andy Roddick afleverede i stedet sejrsmuligheden på et sølvfad for Ivanisevic, da han smed sit serveparti, endda blankt afsluttende med en femte dobbeltfejl, til 3-5. Det er dog synd at sige, at Goran Ivanisevic tog afslappet imod tilbuddet. Tværtimod. Han missede de to første matchbolde fra 40-15 og sendte derefter bolden i nettet til amerikansk fordel. Siden fulgte så es nr. 39, 40 og 41, selvom det var med rystende hånd og et enkelt helt kikset opkast. »Jeg var så stivnet over muligheden på den anden matchbold, at jeg simpelthen blev stående på baglinjen efter serven, i stedet for at gå til nettet som jeg plejer«. De to Goran'er Goran Ivanisevic har i Wimbledon talt meget om, hvorledes der i hans personlighed findes ikke en, men to 'Goraner', den indre og den ydre. Verdenspressen ville bagefter gerne vide, hvorledes de to havde tacklet situationen med de misbrugte matchbolde. »De var meget nervøse, men så kom der en tredje og sagde 'Hør nu her, fyr. Slap af. Det er en dejlig bane, bare tag det roligt'«. »En tredje Goran?« »Ja, ham blev jeg nødt til at sende bud efter. Han er nødhjælperen, som ellers for det meste kun opholder sig i kulissen«.