Politiken tirsdag: Med 17 danske mesterskaber, hvoraf de fire er hentet på landevejen, resten i fire discipliner på banen, er Rikke Sandhøj uden sammenligning den danske kvindelige cykelrytter, der gennem tiderne har hjemført flest nationale hædersbevisninger. Men guldstrømmen er de seneste sæsoner stilnet af. Og nu har den 29-årige, alsidige pedaltatlet gjort op med sig selv, at kun særdeles opmuntrende resultater her i 2001 vil kunne formå hende til at fortsætte karrieren. »Den endelige beslutning er ikke truffet endnu. Og jeg gør da endnu et forsøg på at satse internationalt. Men peger det ikke frem mod en positiv udvikling, er det sandsynligt, at jeg ved sæsonens udgang kører cyklen i stald«, fortæller Rikke Sandhøj, der sideløbende med sit engagement på det hollandske UCI-firmahold med det bemærkelsesværdige navn Ondernemers van Nature - det leder umiddelbart tankerne hen på en gruppe miljøaktivister - også har meldt sig til rådighed for det danske landshold, og i øjeblikket i den sammenhæng er i aktion i et polsk etapeløb, hvor hun på førstedagen noteredes for en flot andenplads. Sidste år oplevede Rikke Sandhøj en barsk nedtur ikke mindst psykisk, da hendes engagement med det ambitiøse hollandske mandskab Farm Frites, der har verdens bedste kvindelige cykelrytter Leontien van Moorsel på lønningslisten, udviklede sig særdeles skuffende. »Jeg blev kørt fysisk ned allerede på den indledende træningslejr og nåede aldrig rigtigt at indhente det. Men det værste var, at jeg havde fornemmelsen af, at jeg blev betragtet som et dårligt menneske, fordi jeg ikke kunne leve op til forventningerne på cyklen. Jeg mødte ikke den mindst form for forståelse, og det gjorde ondt. Så har jeg det langt bedre nu på mit nye hollandske hold. Her er vi nærmest som en stor familie, men selvfølgelig er målsætningen heller ikke den samme. Og jeg får heller ingen gage her. Det var nu ikke fordi, jeg tjente noget, der er værd at tale om, hos Farm Frites. Og nu har Brian (Rikke Sandhøjs kæreste, den eksprofessionelle Brian Bistrup, der er EU-ansat i Luxembourg, red.) fået lønforhøjelse, så går det nok«, siger Rikke Sandhøj med et smil. »Jeg tror stadig på, jeg kan lave resultater. Og jeg stiler da også mod at blive udtaget til VM i Portugal. Men hvis jeg ikke kan se udfordringer i at blive ved i international sammenhæng, stopper jeg. Alene at skulle køre herhjemme giver mig ikke nok. Jeg stiller op ved DM, men meget mere bliver det nok heller ikke til på de danske landeveje i år. Der er nogle lovende unge ryttere på vej, men generelt sker der ikke nok, og breddemæssigt er der jo heller ingen udvikling«, fastslår Rikke Sandhøj, der har fået hele sin cykelopdragelse i CC Gladsaxe.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
Klumme af Noa Redington
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø