Da landsholdet mandag i Vedbæk indledte de endelige forberedelser til VM-kvalifikationskampene mod Tjekkiet og Malta i Parken, havde to spillere nærmest identiske problemstillinger med hjem i sportstaskerne. Såvel Martin Jørgensen som Martin Laursen er rodet ind i nedrykningskampen i Serie A, og de ønsker begge at forlade deres klubber efter denne sæson. Martin Jørgensens klub, Udinese, frister to runder før italiensk lukketid en tilværelse to point over nedrykningsstregen, men den situation mener midtbanespilleren ikke vil få nogen betydning for hans forberedelser til - i første omgang - lørdagens brag mod Tjekkiet. »Nu er det landsholdet, det gælder, og desuden ser det ikke helt så sort ud i Udinese. Vi har klart det nemmeste slutprogram af de hold, som skal kæmpe om at blive i Serie A. Men man kan da godt mærke, at nogle tilhængere er begyndt at blive nervøse for, at vi skal ende i Serie B. Vi kan dog stadig løbe i fred«, sagde Martin Jørgensen, der i Danmarks seneste VM-kvalifikationskamp var degraderet til en plads på bænken. »Det vigtigste er, at vi vinder, og at jeg selv kommer på holdet mod Tjekkiet og Malta«, kom det med sædvanlig lune fra Jørgensen, der er fast besluttet på at gøre Udinese til en lidt mindre danskerklub efter sæsonen. »Jeg har det godt i Italien, så her vil jeg gerne blive. Men ellers kunne det jo blive Spanien. Jeg ligger ikke i forhandlinger lige nu, men der er da noget løst snak hist og pist. Og hvis der ikke er nogen, der vil have mig, må jeg jo spille i Serie B«, fortalte Martin Jørgensen. Udinese mangler at møde Atalanta ude og Vicenza hjemme. Håber på Parma Martin Laursen og Verona ligger under stregen med to point op til overlevelse. »Vi mangler Parma, der jo har kvalificeret sig til Champions League, på udebane og så Perugia hjemme. Det kan godt lade sig gøre at hente seks point«, sagde Laursen, som heller ikke forudser problemer med at adskille hverdagens problemer fra de vigtige landskampe. »At spille på landsholdet er så stor en ting, og man glæder sig til at komme hjem til kampene. Jeg kan sagtens skille de to ting ad«, sagde forsvarsspilleren, der heller ikke har fået afklaring på, hvorhenne han spiller i næste sæson. Men det bedste bud må være Parma, der har købt en andel i Laursen, og klubben ville være en drømmedestination for danskeren. »Jeg har lyst til at prøve noget nyt, hvor der er større udfordringer. Det ville være sjovt at spille i en lidt større klub med mere pres på spillerne. Både min kæreste og jeg har mødt folkene fra min favoritklub Parma, og det ville da være en kæmpe oplevelse at komme til et hold, som er med i Champions League«, sagde Martin Laursen, der ikke kan forestille sig at fortsætte i Verona - Serie A eller ej. »Alt er lidt hektisk i slutningen af sæsonen, så der kommer først en afklaring på det, når vi har spillet den sidste kamp«, sagde Laursen og løb mod forberedelserne til næste møde med det tjekkiske fyrtårn Jan Koller, som han atter skal forsøge at holde væk fra scoring.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Gigantisk bestseller: Filmrettighederne blev solgt, inden bogen udkom. Det forstår man
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Dansk fortrop er landet tæt ved grænsen til Rusland: »Putin er presset på en måde, han aldrig har været før«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























