Edgar Davids, Frank de Boer, Fernando Couto. Tre verdensberømte fodboldspillere er i de sidste måneder alle testet positiv for det anabole steroid nandrolon. Men det er kun toppen af isbjerget, og der gemmer sig meget mere misbrug under overfladen. Den svenske dopingekspert, professor på Rigshospitalet i København, Bengt Saltin, anslår således antallet af fodboldspillere på det muskelopbyggende stof til at ligge et sted mellem 10.000 og 100.000 på internationalt plan. »Fodbold handler om at være først på bolden og at kunne springe højest. Det er kraft, og det er moment, og derfor kan fodboldspillere drage fordel af nandrolon - på samme måde som en 100 meter løber kan«, siger Bengt Saltin. Onsdag kom det frem, at Edgar Davids' B-prøve er positiv, og som ansat i italienske Juventus befinder den hollandske midtbanespiller sig i det land i Europa, hvor dopingproblemet er allerværst. »Kulturelt er Italien klart værst. Der er korruption hele vejen op igennem systemet, og selv dem, der skal holde øje med, at systemet virker, er korrupte«, siger Bengt Saltin. For dopingeksperten er der ingen tvivl om, at hvis dopingproblemet i international topidræt skal bekæmpes, skal der sættes ind på to fronter. Der skal ske en holdningsbearbejdning i retning af, at alle finder det forkert at tage forbudte stoffer. Desuden gælder det om at få bugt med de brådne kar i det, Bengt Saltin kalder serviceapparatet rundt omkring i sportsverdenen. Det kunne f.eks. være lægestaben i de italienske fodboldklubber. Dopingmistænkte sportsfolk forsøger ofte at bortforklare deres høje nandrolon-indhold med, at de stammer fra kosttilskud. Saltin oplyser således, at en undersøgelse viste, at fem ud af syv bestemte typer indeholdt anabole steroider. Særligt de amerikanske af slagsen. Dårlig undskyldning Men undskyldningen med kosttilskud giver læge og sekretariatschef i Anti Doping Danmark, Rasmus Damsgaard, ikke meget for. Enhver er selv ansvarlig for, hvad han eller hun stopper i munden. »Mange idrætsudøvere er slet ikke klar over, hvad de indtager. Det er et stort problem, og i bedste fald har kosttilskuddene i sig selv ingen effekt. Derfor tilsætter producenterne nandrolon, men de deklarerer det ikke, og det kan få den katastrofale virkning, at det ødelægger en udøvers karriere«, siger Rasmus Damsgaard, der råder alle danske sportsfolk til at holde sig langt væk fra kosttilskud. Masser af ko-kød Han dokumenterer samtidig, at de høje nandrolonværdier ikke kan forekomme naturligt i kroppen. Et norsk studium af i alt 1160 deltagere ved vinter-OL i Nagano og Lillehammer påviste slet ingen grænsetilfælde. Undersøgelsen påviste ingen med mere end 0,7 nanogram nandrolon pr. milliliter - langt fra den tilladte grænse på hhv. 2,0 for mænd og 5,0 nanogram for kvinder. »Det kan ikke lade sig gøre at få nandrolon-niveauet så højt op ad naturlig vej. Der har godt nok været snak om, at det kunne ske, hvis man spiste 350 gram indre organer - hjerte, lever, nyre og lignende - fra en bestemt slags ko. Men det er der vist ingen idrætsudøvere, der har lyst til«, vurderer Rasmus Damsgaard. Formentlig heller ikke selv om man hedder Edgar Davids og er kendt under kælenavnet pitbull.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Vellykket bog er særdeles tiltrængt
-
Hvis danske teenagere følger trenden fra USA, er der ikke godt i vente
-
»Det er jo vanvittigt«: Boligejer blev ramt af uberettiget skattesmæk efter ægtefællens død
-
Han er ikke verdens bedste skuespiller. Men han kan bære en stetson og ser godt ud på en hest
-
Trump-minister stopper – undersøgelse af uregelmenteret adfærd er i gang
-
»Røverne må have gravet den fire meter lange tunnel op til bankens gulv ved håndkraft for at larme mindst muligt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce


























