Mens både Danmarks Radio og TV 2 længe har koncentreret deres kræfter og penge om seertunge sportsbegivenheder som fodboldlandskampe og kvindehåndbold, bliver der nu øget konkurrence om at vise de sportsgrene, som tilhører den bløde mellemvare. Både eliteorganisationen Team Danmark og Viasat A/S, som deler moderselskab med TV3 og 3X, pusler med at etablere deciderede sportskanaler herhjemme. Team Danmark ønsker at skabe et vindue for alle de sportsgrene, der ikke bliver eksponeret på de landsdækkende tv-kanaler, mens Viasats formål er at få større udbytte af de rettigheder, som tv-stationen har købt til blandt andet Champions League og golf. »Når nu DR og TV 2 hvert år betaler 25 millioner kroner for håndboldrettighederne, så vil de begge kanaler udnytte dem til fulde. Der vil komme det, jeg vil kalde en helvedes masse håndbold på tv i løbet af de kommende fem år. Det vil gå ud over de andre forbund, og derfor søger vi en vindue til, hvor vi kan få eksponeret de små idrætsgrene«, forklarer Team Danmarks direktør Preben Kragelund. Eliteorganisationen forsøger i øjeblikket at får et samarbejde op at stå med en allerede eksisterende tv-station, men foreløbig har TvDanmark, der ellers forsøger at etablere sig som Danmarks nye sportskanal, ikke ønsket at være med. Kragelund vil ikke kommentere andre forhandlinger. En mere realistisk løsning for Team Danmark kan dog være at alliere sig med den lille tv-station DK4, som i forvejen sender fra mindre prominente sportsgrene som speedway og tre bande karambole. TV3 kan også være en mulig samarbejdspartner. Søsterkanalen 3X er allerede ved at finde fodfæste som halvt sportskanal, men samtidig er moderselskabet Modern Times Group (MTG) netop i gang med at etablere en ren sportskanal. Den hedder Viasat Sport, og i 1999 lykkedes det ikke kanalen at kommer ind i kabelpakken. Derfor kan den i dag kun ses af de danskere, der har TV3s digitale boks. Nu er Viasat Sport imidlertid blevet opgraderet kraftigt og markedsført som en ny sportskanal i håb om, at kabel-udbyderen Tele Danmark til efteråret tager den med i sin pakke. »Ambitionen er, at den skal være et rigtig godt alternativ til Eurosport, og vi regner bestemt med, at den bliver stemt ind alle steder. Ellers ville vi ikke bruge penge på at vise folk, at vi har rettigheder til sportsbegivenheder, som de kan synes er spændende«, siger Viasats sportschef i hele Skandinavien Jørgen Madsen, der ikke afviser et samarbejde med Team Danmark. Spansk fodbold på Viasat TV3 har købt rettighederne til det igangværende VM i ishockey, og som eksempel kunne de rettigheder udnyttes bedre med en sportskanal. Samtidig har Viasat også overtaget spansk fodbolds Primera División fra TvDanmark, som forsøgte sig med rettighederne i foråret, og det er planen, at de kampen skal vises på Viasat Sport. Hvis hverken DK4 eller TV3 ønsker at alliere sig med Team Danmark, forstiller Preben Kragelund sig, at eliteorganisationen selv kan lave en kanal og få den stemt ind i Tele Danmarks såkaldte kabelpakke. »Hvis vi er attraktive nok - og det er den forhandling, vi skal have med Tele Danmark - så ryger vi ind i den pakke. Det giver os et antal kroner per abonnement per måned, og så har vi et grundlag« siger Preben Kragelund.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
Klumme af Noa Redington
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø