Politiken fredag: Grønlandske embedsmænd frygter for rejeeksporten. Den kinesiske ambassade vil have Udenrigsministeriet til at gribe ind. Dansk Boldspil-Union vil ikke røre kampen med en ildtang. Og arrangørerne vil hejse det tibetanske flag over Vanløse Idrætspark 30. juni. At den planlagte fodboldkamp mellem Grønland og Tibet har skabt en del polemik, er ingen underdrivelse. DBU vil ikke være med til at arrangere kampen, da det vil være et brud med FIFAs regler, som siger, at FIFA-lande ikke må arrangere landskampe mod forbund uden for det internationale fodboldforbund. Og hverken Grønland eller Tibet er at finde på FIFAs medlemsliste. Samtidig har Kina via henvendelser til Udenrigsministeriet forsøgt at få kampen stoppet, nøjagtig som Folkerepublikken sidste år fandt det upassende, at Tibets religiøse og åndelige leder, Dalai Lama, skulle mødes med statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Men opmærksomheden er måske lige, hvad Grønlands Idrætsforbund har ønsket sig. »FIFA bliver mindet om, at Grønland vil optages som medlem«, siger generalsekretær for Grønlands Idrætsforbund, Jens Brinch til Politiken. »Da vi sagde ja til at spille kampen, vidste vi, at det kunne ende med en del polemik. Det kan måske sætte skub i tingene«, gisner Jens Brinch. Grønland har gennem tre år forgæves søgt optagelse i FIFA. Mindst to af de forpligtelser fodboldforbundets medlemmer har, kan eller vil grønlænderne ikke leve op til. For det første er verdens største ø ikke interesseret i at skulle deltage i Europa Cup-fodbold og mesterskaber, da det vil være alt for dyrt for det lille forbund. For det andet kan grønlænderne på grund af klimaet og manglende indendørs træningsforhold kun spille fodbold fire måneder om året - og ikke hele året, som FIFA kræver. Og der findes ingen græsbane på øen, og det projekt er en fremtidsdrøm, erkender Jens Brinch. Han oplyser, at grønlænderne hovedsageligt vil være medlem af FIFA, så de selv kan arrangere landskampe. »Som det er nu, er vi nødt til at gå gennem DBU. Det mener vi ikke kan være rigtigt, når Grønlands Idræt er selvstændig«, siger Jens Brinch. I marts 2000 blev Grønlands Idrætsforbund orienteret om, at FIFA inden for et halvt år ville ændre vedtægter, så landet kunne optages som delvist medlem. Tre måneder senere oplyste det internationale fodboldforbund, at man alligevel ikke havde i sinde at ændre reglerne, så ansøgere, der ikke lever op til FIFAs regler, kunne blive optaget. »Der er ingen udsigt til, at det lykkedes for os at blive optaget i FIFA. Hvis vi ikke må lege med der, så må vi finde nogle andre at lege med. Hvis FIFA vil have indflydelse på hvilke kampe, vi spiller, så må de optage os«, siger Jens Brinch. Men i DBU anbefaler man Grønland at tænke sig om to gange. »FIFA forsøger med DBUs aktive hjælp at optage Grønland som medlem. Ved at optage Grønland som medlem skal Grønland selvfølgelig medvirke til at opretholde de regler, der nu gælder. Hvis Grønland så går ind og modarbejder de samme regler, som de er interesseret i at overbevise FIFA om, at de vil opretholde, når de bliver medlem, så kan de få et forklaringsproblem«, siger informationschef Lars Berendt. FIFA er meget opmærksomm på, at sport og politik ikke bliver blandet sammen, hvilket Grækenland senest har fået at føle. Her har lovgivningen fået indflydelse på sammensætningen af de græske fodboldorganer, og en sådan indblanding tillader FIFA ikke. FIFA har derfor givet grækerne en frist på tre måneder til at få problemet løst. I FIFA ønsker man ikke at tage stilling til, hvorvidt kampen i Vanløse påvirker Grønlands chancer for at blive optaget i forbundet. Men vicepræsident, Per Ravn Omdahl, påpeger over for Politiken, at Grønland har problemer med at leve op til kravene, og at det er kritisk. »Medlemmerne har rettigheder, og de har forpligtelser. Begge dele hænger sammen med, hvad der er bedst for fodbolden«, siger FIFAs vicepræsident. »Jeg tror, at fodboldmiljøet i Grønland har bedst af, at der skabes en bred deltagelse, fremfor, at man bruger pengene på landsholdet«, siger Per Ravn Omdal og tilføjer, at med en bred deltagelse vil ansøgerlande typisk også have lettere ved at leve op til FIFAs krav.