Politiken onsdag: Danmarks håndboldkvinder får to ekstra forbedelseskampe inden de to VM- kvalifikationsopgør i maj mod Tjekkiet. Men værdien af landskampene mod henholdsvis Holland og Sverige er til at overse, al den stund ingen Viborg-spillere er til rådighed 8. og 9. maj, hvor kampene spilles i Sønderborg og Kruså. Men nu har landstræner Jan Pytlick alligevel valgt at spille landskampene i forbindelse med en træninggssamling 7.-10. maj på opfordring fra Sverige og Holland. Disse to lande skal nemlig også spille om at komme med til VM i Italien til december og har brug for at få testet kampformen. Viborg er jo som bekendt i Champions League-finalen, og derfor har Christina Roslyng, Karen Brødsgaard, Katrine Fruelund og Majken Larsen fået fri fra landsholdstjenesten. I hvert fald de tre førstnævnte vil være sikre valg i startopstillingen mod Tjekkiet, så landstræner Jan Pytlick kan mod Sverige og Holland bruge lejligheden til at få set andet- og tredjevalgene til de forskellige positioner. I den trup på 19 spillere, landstræneren udtog i går, er der fire mulige debutanter. Det drejer sig om Sara Hansen, venstre fløj fra Ikast-Bording, højrefløjen Josephine Touray fra Kolding IF, Horsens-bagspilleren Annette Poulsen samt stregspilleren Mette Melgaard, der indtil 30. juni repræsenter Brabrand, hvorefter hun skifter til Anja Andersens Slagelse FH. I aftes, efter at denne udgave af Politiken var gået i trykken, spillede GOG og Ikast-Bording den tredje og afgørende DM-semifinale om retten til at møde Viborg i kampen om det danske mesterskab. GOG har to spillere i Jan Pytlicks trup, Ditte Andersen og Pernille Hansen, mens Ikast-Bording er repræsenteret ved tre. Det er udover Sara Hansen højrefløjen Anja Nielsen og den talentfulde højre back Trine Jensen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen