Politiken torsdag: Med henholdsvis en tredje- og en ottendeplads på den 13,5 km lange enkeltstart i Soltau dokumenterede Michael Sandstød, at han er en anelse forud for den planlagte formtop, og verdensstjernen Laurent Jalabert, at hans comeback nu for alvor er styret ind på ret kurs. »Egentlig skulle Niedersachsen Rundfahrt kun være et træningsløb for mig, men efter denne start stiler jeg da efter at være med fremme i forreste række, også når vi er færdige på søndag. Jalabert og jeg sad da også uden besvær med helt fremme på eftermiddagens etape med samlet start, og det er tydeligt at se på franskmanden, at han har gjort meget ved sin træning«, fortæller Michael Sandstød. Sølvvinderen fra VM i enkeltstart - og den tyske mester i disciplinen - Michael Rich (Gerolsteiner) tog sig af tempokørslen og fører dermed også sammenlagt, idet de 131 km om eftermiddagen, der sluttede i en massespurt med Thorsten Wilhelms (Team Nürnberg) som først over stregen, intet ændrede på stillingen. Fakta med fremme I det 205 km lange Scheldeprijs overtog den tidligere norske U23-verdensmester Kurt-Asle Arvesen hovedrollen hos Team fakta fra Scott Sunderland, der har kørt samtlige verdensranglistepoint ind til holdet hidtil i sæsonen. Både den 26-årige nordmand og Sunderland var med hjem i den første gruppe på godt 40 mand, og Arvesen dokumenterede sine sprinterkvaliteter selv i det skrappeste selskab, da han besatte tredjepladsen efter italieneren Endrio Leoni (Alessio) - også vinder sidste år og nu med syv gevinster den hidtil oftest sejrende i denne sæson - og hollænderen Jeroen Blijlevens (Lotto). »Det var Kurt Asles første store resultat, siden han blev verdensmester i 1997, og jeg er sikker på, det har stor betydning for hans moral, at han fik bevist, at han kan køre næsten lige op med nogle af verdens allerbedste sprintere. På lørdag i Amstel Gold Race bliver det dog nok atter Scott, vi skal sætte vores lid til, og han står da også over, når vi i dag kører Grand Prix Denain«, fortæller Team faktas sportsdirektør Kim Andersen, der nu langsomt kan se sit mandskab nærme sig den Top 10-position på 2. divisionsranglisten, som er årets mål. Sygdom i CSC Også CSC World Online deltog i Scheldeprijs, og den solide belgiske slider Koen Beeckman var den eneste, der kørte igennem. En syg Martin Rittsel stod af umiddelbart efter start, og heller ikke Jakob Piil, Michael Blaudzun og Tristan Hoffman kom til vejs ende. »Rittsels sygdom betyder, at vi må ændre truppen til Amstel Gold Race, hvor Jakob Piil overtager svenskerens plads. Jakob gjorde det godt i et tidligt udbrud, og Hoffman, der har været skadet længe, fik da kørt 160 km. Beeckman holdt sig i den første gruppe og skaffede os en lille portion point. Meget mere kunne vi ikke gøre os håb om på forhånd«, fastslår sportsdirektør Johnny Weltz.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview