Politiken tirsdag: Arenaen i Århus blev lørdag indviet med en kæmpe mæssig fest, og mandag rykkede sporten så ind på det lyse og stadig friskduftende trægulv. Den sportslige åbning blev markeret med en håndboldlandskamp mellem Danmark og Ungarn, da det er i Arenaen, at de danske håndboldkvinder for fremtiden skal afvikle sine hjemmekampe. Og gårsdagens debut gav en overbevisende sejr på 26-17 til det danske landshold. Ungarn, der uden tvivl manglede stammen af spillerne fra Ferencvaros, der ikke optrådte, fordi holdet lørdag skal møde Viborg i Champions League-semifinalen, havde ellers revanche til gode fra sidste års OL-finale. Landstræner Jan Pytlicks tropper kom direkte fra Weise Cup i Neubrandenburg med to nederlag og en sejr i bagagen. Forstærket Holdet var forstærket i forhold til søndagens kamp mod Norge, og det blev endnu engang klart, hvor vigtig anfører Mette Vestergaard er for holdets indsats. Hun scorede fem mål og styrede spillet godt. Lene Rantala og Karin Mortensen stod hver sin halvleg og begge gjorde det flot i buret. Anja Nielsen spillede en skidt første halvleg på højre fløj og blev i anden halvleg afløst af Louise Pedersen, som gjorde et noget bedre indtryk. Skov skadet Danmark kom foran 4-0 og holdt føringen i resten af kampen. Hjemmeholdet gik til pause foran 14-9. I anden halvleg lagde Danmark afstand og udbyggede forspringet. Alle spillere borset fra de to målvogtere, Anja Nielsen og Rikke Skov kom på måltavlen. Rikke Skov fra Viborg kom galt afsted og så ud til at have beskadiget sit knæ, men kom senere tilbage på bænken, hvor hun tilbragte resten af kakmpen. Farvel til Kolling Kampen var samtidig et endeligt farvel til Janne Kolling. Den tidligere anfører stoppede på landsholdet efter OL-sejren over Ungarn, men i går trak hun endnu engang i den rød-hvide trøje for at opnå sin landskamp nummer 250. Janne Kolling fik den største velkomst, da spillerne inden kampen blev præsenteret, og der var rosende ord, blomster, tak og knus fra DHFs formand Søren Høg Thomsen. En takketale og hurraråb var der også fra DHFs fanklub og så var der endnu flere klapsalver fra den fyldte hal. Siden den 32-årige spiller debuterede i august 1988 har højrefløjen været med til at vinde et hav af mesterskaber og medaljer, blandt andet to OL-guldmedaljer. I går kom Kolling på banen for første gang efter 10 minutters spil og scorede til 5-2 på straffe. Hendes mål nummer 756, og vist nok det første på straffe, huskede jubilaren. Hun skød endnu et straffe men brændte, inden hun spillede de sidste fem minutter af halvlegen. For selvom kampen var en afsked med Janne Kolling, havde landstræner Jan Pytlick sagt nej til at lade opgøret være en decideret afskedskamp, hvor spillere som Camilla Andersen, Tonje Kjærgaard, Tina Bøttzau og Anette Hoffmann kunne hyldes. Jan Pytlick er ved at bygge et helt nyt hold op, og i maj måned venter to playoff-kampe mod Tjekkiet, der skal afgøre, om Danmark skal med til VM i december.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
To radikale ministre går på orlov fra Folketinget
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Ekspert: »Noget af det værste, man kan gøre for sin hjerne, er at tage den samme vej hver dag«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























