Politiken søndag: Jesper Larsen og Jens Eriksen fra Hvidovre udgør en af verdens bedste konstellationer i herredouble, men når de i eftermiddag er med i holdfinalen mod Kastrup-Magleby er de splittet. Årsagen er, at Hvidovre føler, at det vil øge chancen for at vinde 2. herredouble. »Jeg tror, at sammensætningen med Jesper Larsen og Thomas Hovgaard i 1. herredouble og Jens Eriksen og Jesper Christensen i 2. herredouble kan skaffe os to sejre«, siger Hvidovres træner Michael Kjeldsen. Han lægger imidlertid ikke skjul på, at den ide måske aldrig bliver ført ud i livet. »I finalen stopper man jo kampen, når et hold er kommet op på syv sejre og ikke kan indhentes. Da vi senest mødte KMB i grundspillet, var vi bagud med 3-7 før herredoublerne. Så hjalp det ikke meget, at vi vandt de tre kampe«, siger Kjeldsen. Hvidovres træner var ikke just lige populær alle steder, da Hvidovre mødte Lillerød i semifinalen. Det så noget underligt ud, da singlespilleren Kim Nielsen opgav i sin kamp, så han kunne blive afløst af Ove Svejstrup i doublen - som Hvidovre så vandt. »Men jeg kan da ikke forestille mig, at Kim ikke er i stand til at spille i dag«, siger Michael Kjeldsen, der har Ove Svejstrup og Karina Sørensen med som reserver i K.B. Hallen. Hvis KMB er foran med 3-1 efter mixed doublerne og damesinglerne ser det sort ud for Hvidovre, der senest blev holdmestre i 1980. Der ventes tæt på fuldt hus i K.B. Hallen i eftermiddag. Hvidovre har f.eks. solgt 500 billetter. Og det kan blive sjovt. Men også meget langstrakt. 13 holdkampe kan vare et godt stykke over fire timer. »Hvis vi kan være sikre på interesse fra tv og den skrevne presse, vil det være smart at skære ned på antallet af kampe for at gøre det mere tilskuervenligt. Men hvis vi ikke får den store bevågenhed, er det efter min mening vigtigere at bevare de 13 kampe og så udvikle vore egne spillere i den række«, siger Michael Kjeldsen. Ved at lægge alle semifinaler og finalen i K.B. Hallen har badmintonforbundet været med til at skabe langt større tilskuerinteresse end normalt til kampene. Der har været over dobbelt så mange tilskuere end der plejer at kommen, når der spilles i klubbernes egne ofte mørke haller uden tilstrækkelige tilskuerfaciliteter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
To radikale ministre går på orlov fra Folketinget
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Ekspert: »Noget af det værste, man kan gøre for sin hjerne, er at tage den samme vej hver dag«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























