Den internationale cykelsport fik i dag endnu en katastrofal dopingsag på halsen. Det er Tour de France-vinderen, Floyd Landis, som er taget for dopingmisbrug. Det bekræfter amerikanerens cykelhold Phonak i dag. Det drejer sig om doping med det mandlige kønshormon testosteron. »Phonak er i dag blevet orienteret af UCI om en unormalt høj forekomst af testosteron i en test foretaget lige efter 17. etape af Tour de France«, oplyser Phonak-holdet ifølge Reuters i en pressemeddelelse. Ifølge udtalelsen var både ledelsen i Phonak og Floyd Landis »totalt overrasket« over resultaterne af testen. Vandt etape i suveræn stil Netop den 17. etape vandt amerikaneren i suveræn stil efter flot solo-kørsel. Han grundlagde den senere sejr ved på den svære bjergetape at tage betragtelig afstand til de øvrige favoritter. Dagen før havde Floyd Landis lidt et stort nederlag og blev ikke længere betragtet som bejler til topplaceringen. Forsvundet de seneste dage Den amerikanske cykelrytter har de senere dage været forsvundet. Han dukkede i går ikke op til et løb i Holland, som han skulle have deltaget i og udeblev i dag også fra endagsløbet Jyske Bank Grand Prix i Silkeborg. At det netop er vinderen af Tour de France, der tages for doping efter sommerens fokus på misbruget af præstationsfremmende midler, er et alvorligt skud for boven mod cykelsportens troværdighed. B-prøven mangler endnu Onsdag udsendte det internationale cykelforbund (UCI) en meddelelse om, at en rytter havde afleveret en positiv dopingprøve under Touren. B-prøven mangler endnu at blive analyseret, og inden da ville forbundet ikke ud med, hvilken rytter det drejede sig om. Men nu har Phonak altså selv meldt sig på banen. Landis håber på B-prøven Phonak udtaler ifølge AP, at Floyd Landis har bedt om en analyse af B-prøven for at bevise, at forekomsten af testosteron er en følge af kroppens naturlige processer, eller at resultatet fra den første prøve skyldes en fejl under analysen af blodet. Viser B-prøven sig at bekræfte dopingen, vil Phonak fyre Floyd Landis fra holdet. Foreløbig er amerikaneren suspenderet. Moderen tvivler Hos Floyd Landis' mor fremkaldte meldingen tvivl i sindet. Hun ved ikke, om han har taget forbudte hjælpemidler, men siger: »Han er en fremtrædende person, og fristelsen er stærk«, siger Arelene Landis til AFP. Uanset hvad, vil hun dog elske ham lige højt. »Han er stadig min vidunderlige søn. Hvis det er foregået, elsker jeg ham lige så meget, som hvis han havde vundet«, siger Arelene Landis.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Amerikansk dødsdømt henrettet i nat
-
Trumps drøm om total dominans af den vestlige halvkugle bliver mere og mere realistisk
-
Mine venner forsvandt, da sommeren var forbi. Er det okay, at jeg er skuffet?
-
Forhadt metafor er svær at komme til livs: Her er årets hadeudtryk fra kontorlandskabet
-
»Det føltes som dommedag«: De er blevet latterliggjort, men har udviklet sig til en hær med imponerende styrke
-
I Sverige er tonen helt anderledes end Mette Frederiksens, når de taler om truslen fra Rusland
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce